Fake news. The pee tape og andre informationer om Donald Trumps påståede afhængighed af russerne blev slugt villigt af medier verden over. Alle normale alarmklokker blev afmonteret. Ny bog fortæller, hvordan det kunne gå til.
Snydt!
Under USAs præsidentvalgkamp i 2016 blev Fusion GPS, et såkaldt efterforskningsfirma ledet af en tidligere stjernereporter ved Wall Street Journal, Glenn Simpson, hyret af Hillary Clintons kampagne til at grave smuds frem om Clintons modstander, Donald Trump, især hvad angår hans forbindelser til Rusland.
Simpson allierede sig med en gammel bekendt, Christopher Steele, der havde tilbragt fire år i Moskva som agent for det britiske efterretningsvæsen MI6, og snart begyndte Steele at levere varen i form af en strøm af informationer, der tilsyneladende viste, at medlemmer af Trumps kampagnestab samarbejdede med repræsentanter for Putin-regimet om at skade Hillary Clintons kampagne.
Del: