Forurenet. Hvorfor forsvinder fiskene i Køge Bugt? En bundgarnsreder fra Solrød Strand har i ti år forsøgt at bevise, at det er det lokale rensningsanlægs skyld. Det afviser myndighederne.

Døden i Køge Bugt

<p>Foto: Asbjørn Sand</p> Foto: <p>Foto: Asbjørn Sand</p> Foto:
Foto: Asbjørn Sand
Døden i Køge Bugt Af Magnus Boding Hansen

For bundgarnsreder Bent Rasmussen havde tegnene været tydelige længe. Da også hunde begyndte at dø på Køge Bugts strande sidste sensommer, var mange i vildrede, men ikke han. Hundene kastede blod op, før i alt 15 af dem døde efter at være blevet luftet ud til bugten. Mysteriet vakte uro fra Storkøbenhavn i nord til Stevns i syd: Var en hundehader mon på spil med rottegift?

Bent Rasmussen var anderledes skråsikker: Han mistænkte med det samme – men uden klare beviser – det lokale rensningsanlæg i sagen om de døde hunde. Det fortæller han på Solrød Strand, som ligger syd for det område nær Trylleskoven og Mosede Fort midt i bugten, hvor flere af hundene døde. Den 78-årige bundgarnsreder misser mod junisolen. Han peger på Renseanlæg Avedøre i varmedisen i bugtens nordligste ende:

»Det er deres skyld,« hævder han studs. »Deres spildevand har gjort Danmarks engang bedste fis­kehav for ål og hornfisk til et døende hav. Jeg har råbt op om det i ti år. De døde hunde var blot det seneste af mange tegn på, at deres spildevand er ved at ødelægge Køge Bugt.«

Har han ret? Det mener myndighederne ikke. Sikkert er det kun, at fiskene i Køge Bugt over en årrække er forsvundet. Til Weekendavisen forklarer Fiskeristyrelsen, at det er gået tilbage for fiskeriet i område 23 af Østersøen, der domineres af Køge Bugt og inkluderer havet mellem Nordsjælland og Sverige. I 2010 blev her fanget 4,7 millioner kilo fisk. I 2020 blev der fanget under 400.000 kilo.

Bent Rasmussen har selv oplevet tilbagegangen. Broren Poul fangede i sin tid ålene, mens Bent oppe på land tog sig af regnskaberne. Men uden ål i garnet led forretningen. Mens fangsten af ål faldt til en tredjedel i hele området, faldt den ifølge brødrenes erindring for dem til blot en femogtyvendedel. I 2010 fangede deres firma Brødrene Rasmussen APS således 12 ton ål og i 2018 kun 490 kilo. De har derfor valgt at afvikle firmaet. Først forsvandt ålegræsset. Multer og aborrer holdt sig væk. Skrubbe- og rødspætteyngel så de mindre af.

»Vi er blevet så grønne i det her land, at vi skal til at æde grøftekanterne, men vandet er møgbeskidt, og vi vil ikke betale for at rense det ordentligt,« siger Poul Rasmussen, Sydhavnen, København. Foto: Asbjørn Sand
»Vi er blevet så grønne i det her land, at vi skal til at æde grøftekanterne, men vandet er møgbeskidt, og vi vil ikke betale for at rense det ordentligt,« siger Poul Rasmussen, Sydhavnen, København. Foto: Asbjørn Sand

Årsagerne er ifølge fiskeribiolog ved Danmarks Fiskeriforening Michael Andersen mange:

»Det skyldes temperaturstigninger på grund af klimaforandringer. Der er kommet flere sæler til, som ødelægger fiskenet og smitter andre fisk med parasitter. Øget regulering giver også mindre fangster. Men når der er stor lokal tilbagegang over et årti i et område som Køge Bugt, sådan som bundgarnsfiskerne fortæller, er det oplagt, at en del af forklaringen også kan være lokale forureningskilder som for eksempel et rensninganlæg.«

Fedtemøget

At netop dét er en faktor, så Bent Rasmussen det første tegn på, allerede kort efter at Renseanlæg Avedøre i 2011 fik lov til at udvide sit udløb af spildevand ved Avedøre Holme fra ét til to rør. Med ét blev anlægget hans bitre fjende. Udløbet befandt sig nu kun 190 meter fra han og brorens bundgarn. Og mens kun ét rør plejede at lede renset spildevand ud i havet, var der nu to. Det andet rør førte ved kraftige regnskyl urenset spildevand længere ud i havet – til fordel for områdets badegæster, fordi overløb ved regnskyl indtil da var blevet ledt direkte ned på kysten. Udløbet skulle også renses bedre. Men for Rasmussen betød det en frygt for en koncentreret forurening ved hans garn.

Lidt længere henne ad Solrød Strand peger han på det andet tegn, som han mener at se på rensningsanlæggets forurening af bugten: fedtemøget i vandkanten. Fedtemøg er alger, som dør og driver op på stranden. Det gjorde de også før udvidelsen af udløbsrøret. Men det er Rasmussens pointe, at iltsvind dræber alger, og at urent spildevand bidrager til iltsvind. Så da obduktioner af de forgiftede hunde viste, at de havde spist netop blågrønne alger, anså den lidt halte herre det for en bestyrkelse af sin teori.

Denne junidag ligger fedtemøget kun i et smalt bælte på en meter ved bredden. Andre dage dækker det vandspejlet fra kysten og 50 meter ud. Kommunerne langs Køge Bugt bruger hvert år millioner af kroner på at fjerne fedtemøget, som lugter ækelt og må renses væk med en ombygget landbrugsmaskine kaldet Fedtegreven.

Et yderligere tegn på rensningsanlæggets dårligdomme var ifølge Rasmussen, at hans ansatte op gennem 10erne begyndte at få udslæt af at manøvrere deres garn samt hyppige maveonder.

»Garnene var smurt ind i et rødligt fedtemøg, som lugtede giftigt,« husker Rasmussen, mens en speedbåd kaster anker i det turkisblå vand ud for os. Huden på fiskernes fingre sprak, når de reparerede garn. Enkelte fik kræft, fortæller han.

Nogen sammenhæng er dog aldrig blevet bevist. Især bekymrer det Rasmussen, at der er medicinrester i spildevandet. Kun få danske rensningsanlæg fjerner medicinrester, selvom teknologien i dag findes. Avedøre er ikke et af dem. Kommunen kræver det heller ikke af dem: Ifølge Bent Rasmussen er det dyrt sparede penge og et eksempel på deres forsømmelser.

Sandsugning

Men forklarer det bugtens pinsler? Køge Bugt lever ikke op til EUs krav om god økologisk tilstand. Det gør dog kun to af Danmarks 119 kystnære havområder: Landet over er fiskebestande i tilbagegang. Ofte fremhæves landbruget, hvis kvælstof bidrager til øget iltsvind. I Køge Bugt og Øresund betyder det dog mindre end i resten af landet, vurderer havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening Henning Mørk Jørgensen:

»Mens det generelle billede i danske farvande er, at udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor altovervejende stammer fra landbruget, i runde tal 70 procent, og kun en mindre del fra spildevand, cirka 10 procent, er situationen i Øresund omtrent den modsatte. De daglige udledninger fra renset spildevand fylder meget, og oveni kommer så overløbene ved styrtregn,« siger han.

Brian Kyed (tv) og Poul Rasmussen. Foto: Asbjørn Sand
Brian Kyed (tv) og Poul Rasmussen. Foto: Asbjørn Sand

Også Jens Peder Jeppesen, chef for Øresundsakvariet, giver spildevandsudledning en del af skylden. Sammen med en stor sandsugningsindustri i Køge Bugt skaber det en ond spiral, forklarer han:

»En stor del af tilbagegangen i fiskeriet skyldes sandsugning, som danner partier med lavninger i bunden, hvor bunden dør. Det skaber et iltsvind, som flytter sig rundt i bugten i store lommer med strøm og vind og vejr. Der er ingen tvivl om, at rensningsanlæggenes udledninger har en stor skadelig betydning, men det er utrolig svært at fastslå, hvad der belaster mest i et havområde. Kombinationen af spildevand ledt ud i Køge Bugt, og at de graver bundene døde, tror jeg er den væsentligste forklaring. Det fjerner simpelthen livet. Der er dog et behov for uvildige undersøgelser for at klarlægge, om det nu også forholder sig sådan.«

For Køge Bugt bliver det formentlig værre i de kommende år. En ny national havplan lægger op til, at der skal kunne suges ti gange så meget sand, ral og sten i bugten som i dag. 200.000 kubikmeter forurenet blæver fra havbunden planlægges endvidere dumpet i Køge Bugt, når opførelsen af Københavns kunstige halvø Lynetteholmen snart begynder. Borgmestrene i Køge og Stevns blev ifølge TV 2 ikke hørt, før den beslutning blev truffet.

Heller ikke Bent Rasmussen blev partshørt, da rensningsanlægget udvidede udløbet lige ved hans garn. Over sukkerkringle i parcelhuset 100 meter fra Solrød Strand, som er indrettet med mørke tæpper, opsummerer han ti års frustrationer og kampe med myndighederne.

Han begriber ikke, siger han og skænker mere kaffe, at det i Danmark er muligt at placere et udløbsrør uden at undersøge grundigere, hvad det betyder for en anden mands bundgarn og altså hans levebrød – og straks yde en tilstrækkelig kompensation.

Spildevand

Men igen: Hvorfor forsvinder fiskene? Rasmussen er aldrig lykkedes med at bevise nogens skyld. Spørger man Renseanlæg Avedøre til anlæggets ageren i sagen, henvises der til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens e-mailsvar udtrykker i alt væsentligt tillid til renseanlægget. Kun ved ekstreme regnhændelser er de nødt til at lukke urenset spildevand ud i havet ved styrtregn, skriver styrelsen. Det er sjældnere end andre danske renseanlæg. Miljøstyrelsen kontrollerer årligt, om vilkår fastsat i den udledningstilladelse, der er meddelt af Hvidovre Kommune til Spildevandscenter Avedøre, overholdes, forklares det. Kontrollen foretages på baggrund af 24 årlige analyser og målinger i udløbet fra renseanlægget. Miljøstyrelsen har ikke inden for de seneste ti år konstateret overskridelser af disse vilkår.

Hvad med Bent Rasmussens frygt for sundhedsfarlige medicinrester i spildevandet? Om den skriver Miljøstyrelsen, »at kommunen som tilladelsesmyndighed ikke har stillet vilkår for miljøfremmede stoffer eller lægemidler i udledningstilladelsen«. Med andre ord: Der er medicinrester i spildevandet, men det er tilladt, indtil kommunen måtte vælge at beslutte, at det ikke skal være tilladt. Konfronteret med den udlægning svarer Hvidovre Kommune, at man her mener, at det er Miljøstyrelsens og ikke kommunens opgave at pålægge skærpede vilkår.

Miljøstyrelsen vil ikke udelukke, at udledning af spildevand kan påvirke et vandområde som det omkring brødrene Rasmussens bundgarn. Men styrelsen konstaterer, at udledning fra punktkilder som rensningsanlæg generelt er reduceret kraftigt siden slutningen af 1980erne.

Foto: Asbjørn Sand
Foto: Asbjørn Sand

Hvorfor bliver der så færre og ikke flere fisk i Køge Bugt de senere år? Det har Miljøstyrelsen ikke et svar på, fordi man, som styrelsen skriver, ikke overvåger de enkelte bestande. Hos Hvidovre Kommune ved man det heller ikke. Det er ikke kommunens ansvar at finde ud af, forklares det pr. e-mail:

»Det samme gælder spørgsmålet om årsagerne til denne udvikling. Det er en statslig forpligtelse at undersøge og vurdere udviklingen i vandkvaliteten i havet og via vandplaner m.m. at beslutte de nødvendige tiltag for at leve op til gældende nationale som internationale bestemmelser,« skriver kommunens specialkonsulent Morten Beha Pedersen, som kender til Bent Rasmussens sag.

Han mener ikke, at det er rimeligt at give rensningsanlægget og Hvidovre Kommune skylden for fiskeflugten.

Alt andet har vi tabt

Hvad end fiskebestandens forsvinden skyldes, er Bent Rasmussens forretning ødelagt. I årene før udløbsrøret blev udvidet, var den nu tidligere bundgarnsreder, som også er tidligere Ford-lagerchef i Sydhavnen, millionær. Det fortæller han, da han kører mig til toget i en ramponeret Ford Fiesta, som han har købt billigt. Dengang kørte han i en dyr Ford Mondeo. Hans bror, Poul Rasmussen, som jeg møder i dennes fiskerskur i Sydhavnen, har også betalt en høj pris for de forsvundne fisk. Jorden bag hans røde træskur på Københavns sidste erhvervsdrivende fiskerihavn har han været nødt til at sælge fra i bidder. Kun ét garn sætter han stadig hvert efterår. »Alt andet har vi tabt,« bander han og ryger med rystende hænder. Kommunen har syltet brødrenes sag, siger han.

Han sidder i overalls og crocs og hjælper den lille havns sidste bundgarnsreder, hans gode ven Brian Kyed, med at bøde. At bøde er at sy garn. Mændene gør bødenålene glatte med kogt oksefedt på molen under den bagende sol. De føler, at deres erhverv og deres kultur er truet. Truslen kommer ifølge Poul Rasmussen fra »politikere, som tænker med røven«. Nogle kajakker ror forbi. Naturområdet Tippen lige bag havnen var fredet, men blev affredet og skal snart huse 900 nye boliger. Udviklingen er imod dem, og det udvidede udløbsrør har gjort ondt værre, mener Poul Rasmussen:

»Myndighederne påstår, at udløbsrøret kun forurener i en radius af 50 meter. Men for helvede, der løber jo strøm, så det kan slet ikke lade sig praktisere. Det er, som jeg siger, at de har kigget på vores dåbsattester og tænkt ’de gamle idioter holder snart kæft’. Vi er blevet så grønne i det her land, at vi skal til at æde grøftekanterne, men vandet er møgbeskidt, og vi vil ikke betale for at rense det ordentligt.«

Arbejdskammeraten Brian Kyed havde engang 15 ansatte til at hjælpe sig med garnene. Nu er de kun ham og konen og deres cockerspaniel Lady. Også Kyed skælder ud på »det pisse kloakværk, som ikke vil indrømme en skid« og på »myndighederne«, selvom heller ikke han er sikker på, præcis hvis ansvar det er, at hans fisk forsvinder.

Kun længere mod syd er der nu fisk nok at fange, siger de to. Men et bundgarn er ikke sådan at flytte: Det er ti meter højt, hundreder af meter langt, spændt ud mellem tykke egepæle, holdt mod bunden af bly syet på i hånden over vinteren, og alting kræver tilladelser.

Side 3