Interview. Coronapandemien er et dystert forvarsel for det frie individ, mener den britiske fremtidsforsker Tracey Follows. I sin nye bog tegner hun billedet af en verden med masseovervågning, hvor mennesker er opdelt efter brugen af teknologi.

Det nye superjeg

Det nye superjeg

I Spanien, Italien, Storbritannien og Frankrig ser man droner, der følger borgernes bevægelser på gaden og formaner dem til at gå inden døre. Der er amerikanske arbejdsgivere, der overvåger deres hjemmearbejdende ansatte, og stater over hele verden, der støtter udviklingen: mere digital overvågning og lagring af personlig information om borgerne.

Man ser tvungne selfies fra hjemmeisolation i Polen, regeringsstøttet belønning for vaccination i form af gratis øl eller større rækkevidde på datingappen Tinder. Og et coronapas, der er kommet for at blive.

Under coronapandemien har fremtiden indhentet fremtidsforskerne. Vi er allerede i den postprivatlivsæra, flere eksperter har advaret mod, mener den britiske filosof og fremtidsforsker Tracey Follows.

»Under covid-19-pandemien har vi fået en global overvågningskultur, og det mest chokerende er, hvor meget vi som samfund har budt den kultur velkommen,« siger hun og kommer selv med et bud på hvorfor:

»Det skyldes måske, at udviklingen er gået så hurtigt. Ingen har rigtig lagt mærke til, at vores frihed og personlige identitet i stigende grad er under angreb fra teknologier, vi ikke selv har kontrol over.«

Tracey Follows er stifter af firmaet Futuremade og lever normalt af at rådgive kunder som Google og tv-stationen SKY i at lægge teknologiske strategier for fremtiden. Til businessmediet Forbes skriver hun klummer om fremtidens techindustri, men hendes nye bog, The Future of You, er ikke skrevet til virksomhedsledere. Den er en advarsel til den brede befolkning.

Tracey Follows vil gøre os opmærksomme på, hvad der venter vores identitet og frihedsrettigheder, hvis vi ikke er mere kritiske over for stater og politikere, der benytter sig af techfirmaernes teknologier og deres magt til at forme vores digitale identitet. I sin bog tegner fremtidsforskeren en verden, hvor kampen mod den magt bliver endnu sværere at vinde. En verden fyldt med mennesker med computere indopereret i hjernen, der kører rundt i selvkørende biler. En verden, hvor beskyttelsen af vores frihed og personlige identitet bliver endnu mere presserende, end den allerede er.

Antiliberal teknologi

Det hele begyndte med et forgæves forsøg på at logge på Facebook. Tracey Follows kunne ikke tilgå sin facebookkonto, fordi det sociale medie pludselig ikke kunne genkende hende. Hun blev derfor bedt om at verificere sin identitet ved at uploade et billede af sit pas. »Og så kom svaret fra Facebook tilbage: ’Det er ikke dig,’« fortæller hun om hændelsen.

»Min egen facebookkonto, med så meget personlig information, jeg selv har lagt op; billeder, alle jobs, jeg nogensinde har haft, hver en forbindelse, ven eller kollega. Og så var det bare så dybt ironisk, at maskinen ikke kunne lægge to og to sammen.«

Oplevelsen fik fremtidsforskeren til at se på identitet i et nyt lys. Som en fragmenteret størrrelse, der var fordelt ud på en lang række platforme over internettet, og som var i fare for at glide hende af hænde eller blive misbrugt.

Og så var de sociale mediers indflydelse endda kun en lille del af perspektivet. Da hun først kom i gang med at se på den teknologi, der er på vej til at blive udbredt, kom hun for alvor i tvivl. Tracey Follows kunne iagttage stater, der bød både overvågning og digital lagring af information velkommen, og til sidst meldte spørgsmålet sig, som hun stiller til læserne: »Kan din identitet overleve det 21. århundredes teknologi?«

Hendes svar er ’ja’, men det er betinget af, at vi som befolkning bliver mere kritiske over for magthaverne. For eksempel har det en betydning, hvor meget vi går på kompromis med vores privatliv for at dæmme op for en sundhedsrisiko, siger Tracey Follows og vender tilbage til covid-19 med udgangspunkt i Storbritannien:

»Vi bor på en ø, og derfor har vi nok en stærk tradi­tion for, at vi kæmper for vores selvstændighed og borgerlige frihedsrettigheder. Men under pandemien var det nærmest fra den ene dag til den anden, at vi ikke længere stolede på vores nabo og i stedet så mod staten for at få svar på, hvad vi måtte og ikke måtte.«

Det bemærkelsesværdige ved den situation var ifølge Follows den massive tilgang af ny teknologi, som denne tilstand af frygt bragte med sig.

»Det var også forbløffende, hvordan teknologien blev anvendt til at monitorere, analysere og overvåge os – helt uden at der har været nogen modstand mod udviklingen.«

Follows peger på tidligere premierminister Tony Blair som et eksempel på den antiliberale strømning. Han lægger i dag navn til sit Institute for Global Change og har foreslået, at man for første gang i Storbritannien indfører et digitalt identifikationssystem, der indeholder sundhedsdata om hver enkelt borger. Systemet minder om det danske cpr-register og skal blandt andet fungere som et coronapas. Desuden har Tony Blairs institut plæderet for, at en vaccination mod covid-19 bør give flere frihedsrettigheder under den britiske nedlukning, end hvis man nægter at tage imod den.

»Det mest markante skifte under covid-19-pandemien handler om, at vores sundhedsdata er blevet en meget stærk indikator for vores identitet,« siger Follows.

»Folk, der tøver eller stiller spørgsmål til vacciner, bliver hurtigt markeret som antivaxxere, og der har været masser af diskussioner af, hvorvidt virussen smittede folk på baggrund af deres dna, på grund af demografi eller endda på grund af race. Der er altså kommet et helt nyt syn på vores identitet og biologiske ophav. Hvis vi ikke er kritiske over for det syn, kommer det til at have en negativ indflydelse på vores frihed fremover.«

Tracey Follows anerkender covid-19 som en trussel mod folkesundheden. Hun mener dog, at der er brug for en diskussion af, hvad vi giver køb på for at dæmme op for den trussel. Det gælder især iveren efter at give vores identitet en større digital tilstedeværelse.

Vaccination for identitet

Den globale strømning mod mere digital identitet kan spores til FNs verdensmål, mener Tracey Follows. Et af målene er »at give alle en juridisk identitet inden 2030«, og det sætter hele reaktionen på covid-19 i et særligt lys, siger hun. Især hvis man ser på, hvad der bliver gjort for at opnå det mål.

Et af kapitlerne i The Future of You handler om Bill Gates Foundation og Afrika. Microsoft-stifteren har i årevis været genstand for konspirationsteorier, men i sin bog forsøger Tracey Follows at undersøge organisationens konkrete planer ved at tale med flere af dens ansatte. På den måde har hun fundet ud af, at organisa­tionen vil tilbyde afrikanere endnu flere vacciner, end den i forvejen gør. De skal bare registrere deres fingeraftryk i et identifikationssystem, der lagrer deres sundhedsdata.

»I Bill Gates Foundation har man en formodning om, at den bedste medicinske behandling er omgivet af en teknologisk infrastruktur, og at kvaliteten af din behandling afhænger af, hvor meget information om dig selv du giver til systemet.«

– Men en stor udfordring med sygdom i Afrika er jo netop, at mange afrikanere ikke har en juridisk identitet. Der kan en digital identitet vel være til stor hjælp i forhold til at levere bedre sygdomsbehandling?

»Det kan den helt bestemt, og jeg har ingen problemer med sådan et system, så længe vi er 100 procent sikre på, at ingen bliver tvunget til at gøre noget, og at man bliver en del af systemet under informeret samtykke. Det samme gælder i Vesten. Globalt set har vi fået en opfattelse af, at den kontrollerende, teknologiske stat er fremtidens succesfulde stat. Det er den opfattelse, jeg forholder mig kritisk til.«

Der er tre tilgange til digital identitet, forklarer Follows. Den centraliserede, den sammenblandede og den decentraliserede. Kina står for en centraliseret model med sit sociale kreditsystem, der indeholder samtlige personlige oplysninger og rangerer borgere efter blandt andet sundhed og troværdighed. I modsætning til den tilgang har vi den sammenblandede model, der er mest udbredt i Vesten. Her har man dannet et fælles forbund mellem både offentlige og private aktører, der opdeler den digitale identitet – med kørekort, cpr-registre, private kreditkort eller rejsekort som eksempler. På den måde kan man i udgangspunktet selv vælge, hvornår man vil give bestemte oplysninger videre til bestemte myndigheder eller virksomheder.

I praksis har det bare vist sig svært at leve op til den beskyttelse. Flere og flere informationer bliver nemlig samlet og delt mellem forskellige interessenter, og derfor er der opstået en tredje model for digital identitet, forklarer Tracey Follows: den decentraliserede. En model, der skal give brugeren større selvstændighed. Vi får hver en digital pung med forskellige kort og personlige oplysninger – opdelt som kortene i en fysisk pung. Modellen gør brug af den såkaldte blockchainteknologi, hvor man skærer persondata op i adskilte blokke og giver brugerne større frihed til at skærme bestemte oplysninger for kommercielle interesser og snagende myndigheder. Det er dog ikke en model, der ser ud til at vinde megen indpas politisk, mener fremtidsforskeren.

»Jeg håber selvfølgelig, at vi på et globalt plan bevæger os i en mere decentraliseret retning, men efter covid-19 er jeg ikke længere så sikker.«

Tracey Follows peger på Taiwan som en undtagelse. Hun mener, at landets politiske tiltag for at inddæmme spredningen af covid-19 er værd at fremhæve som et eksempel at følge.

Transhumant demokrati

I Taiwan valgte politikerne en mere inkluderende tilgang end nabolandet Kina, da en ny pandemi stod for døren. Landet indførte godt nok også påbud om at bære maske og opfordrede folk til at holde afstand, men det var måden, det skete på, der adskilte det fra andre lande, mener Follows. Borgerne fik adgang til gratis mundbind gennem et offentligt digitalt system, og man oprettede digitale fora for forslag til, hvordan pandemien kunne håndteres uden at gå unødigt på kompromis med borgernes frihedsrettigheder.

»Det handler ikke om at få folk til at stole mere på regeringen,« forklarer Taiwans digitale minister, Audrey Tang, i The Future of You. »Det handler om, at staten skal stole mere på borgerne og gøre staten transparent frem for at gøre borgerne transparente.«

Spørgsmålet er så, hvordan man bevarer den statslige transparens i en tiltagende digitaliseret verden, hvor stater i stigende grad gør brug af teknologi fra kommercielle firmaer til indsamling af persondata. Det gør man ved at gøre oprør mod den udvikling, mener den britiske fremtidsforsker. Og faktisk har hun tillid til, at modstanden mod overvågning og kontrol med vores identitet nok skal komme.

»Jeg tror, vi går et årti i møde, der vil være præget af oprør, men jeg tror også, at den menneskelige ånd vil bære os igennem. Det bliver en kamp mellem kræfterne bag en global politisk styring af vores identitet og vores individuelle vilje. Som vi har set gennem historien, vil det frie, individuelle menneske altid vinde. Vi har altid haft et intenst ønske om at kunne udtrykke os selv og råde over vores egen personlige identitet. Det ønske vil komme til udtryk igen.«

Alternativet virker i hvert fald uoverskueligt, mener Follows. For vi har kun set en flig af de kræfter, der truer vores frie identitet. Kampen er let vinde, så længe kræfterne, der forsøger at styre os, ligger uden for os. Det er kameraer i luften, Siri på telefonen og højttaleren, som vi taler med i stuen.

Men hvad sker der, når teknologien bliver en del af vores egen krop? Fremtidsforskeren opremser scenarierne: Først får vi en digital identitet drevet frem af vaccinationer mod covid-19. Coronapasset giver os særlige rettigheder, bundet op på vores sundhedsdata, men senere vil teknologien også kunne give os psykologiske og fysiske fordele. Fordele, der potentielt også kan misbruges.

Facebook og det Elon Musk-ejede firma Neurolink arbejder allerede nu med teknologiske implantater i hjernen, der kan læse vores tanker og gøre os klogere på den gådefulde menneskelige bevidsthed. Det er kun begyndelsen, understreger Follows. Inden for de næste årtier vil indopererede computere blive en naturlig del af det at være menneske. På et splitsekund vil de gøre os i stand til at tale fremmede sprog eller skrive på et dokument med en kollega over internettet, samtidig med at vi står og taler til en konference. Alternativt kan vi endda vælge at sende vores digitale avatar afsted som stedfortræder.

»I fremtiden vil det ikke længere være optimalt at være 100 procent menneske, fordi teknologien vil skabe flere og flere forbedringer af den menneskelige formåen,« siger Tracey Follows.

Fremtidens menneske er det transhumane menneske, mener hun. Halvt menneske, halvt teknologi. Det samme forudser historikeren Yuval Noah Harari i sin bog Homo Deus, hvor han derfor efterlyser langt flere retningslinjer for fremtidens indgribende teknologi og den dataisme, den vil medføre. Algoritmer vil være i stand til at analyse vores adfærd og behov så grundigt, at de vil vide mere om os, end vi selv gør. Derfor vil det ikke længere blive nødvendigt at kæmpe for at bevare sin egen fri vilje, siger han.

»Hvor humanismen sagde: ’Lyt til dine følelser!’ siger dataismen derimod: ’Lyt til algoritmerne! De ved, hvordan du har det!’«

Tracey Follows er enig. Vi skal forestille os en verden, hvor algoritmerne ikke kun analyserer os udefra, men også inde fra vores egen krop, siger hun:

»Indtil nu har vi udelukkende haft det psykologiske og det biologiske ’jeg’. Nu får vi også det teknologiske ’jeg’, og det bliver ikke bare en ekstern service, vi kan benytte os af. Teknologien vil blive indlejret i vores krop og hjerne,« siger fremtidsforskeren og tilføjer:

»Så før det sker, bør vi nok læse lidt op på terms and conditions og begynde at forholde os lidt mere kritisk til dem, der har magten over den teknologiske udvikling.«

Foto: Forbes
Foto: Forbes

The Future of You er udkommet på forlaget Elliot & Thompson.

Blå bog

Tracey Follows er født 1971. Hun er fremtidsforsker og rådgiver om strategi gennem sit firma Futuremade. Hun er uddannet i filosofi og industriel strategi ved Manchester University og er desuden fast skribent for magasinet Forbes.

Læs Weekendavisens interviews med internationale tænkere i serien Globale tanker.

Side 8