Europexit. Tænk, hvis vi europæere land for land kunne melde os ud af tiden og herefter leve i hvert sit gyldne yndlingsårti.
Et boutiquehotel for nostalgikere
Zürich, den stilfærdige schweiziske storby med den smukke beliggenhed ved Zürchersee, er en glimrende by at blive gammel og dø i, skriver den 52-årige bulgarske forfatter Georgi Gospodinov i sin seneste roman, Tidsskjul.
I andre byer kan man være ung, forelske sig og gøre oprør. Eller være midaldrende, blive skilt og gøre karriere. Men Zürich er den by, man bør trække sig tilbage til, når man er træt af livets omskiftelighed og længes efter eftermiddagslys og evig fred. James Joyce døde her. Det samme gjorde nobelpristagerne Thomas Mann og Elias Canetti. Og netop her, nærmere bestemt i et hemmelighedsfuldt hus i Heliosstrasse, kommer Gospodinovs jegfortæller, hvis baggrund til forveksling ligner forfatterens egen, så en sen eftermiddag på sporet af et forunderligt tidsskjulested.
Del: