Alexander Mayah Larsens debutdigtsamling, Kongen leve, fortæller en sympatisk og rørende historie, men dens problem som digtsamling er netop, at den ikke gør meget andet end at fortælle. Bogen er forfatterens forsøg på at forstå sin iranske far og komme overens med sin egen tværkulturelle identitet. I digtene følger vi faren, eller »Baba«, som sønnen kalder ham med et låneord fra farsi, først som flygtning i kølvandet på den iranske revolution og dernæst som nytilkommet i en fremmed og af og til fjendtlig dansk kultur.

I Danmark bliver Baba dansk gift og får børn, heriblandt Alexander Mayah Larsen, hvis oplevelser med den konservative far og forsøg på at passe ind i den danske normativitet gradvist fylder mere, som digtsamlingen skrider frem. Forældrene ender med at blive skilt, og faren flytter tilbage til Iran, hvorefter han kun findes i digtene i form af gebrokne WhatsApp-beskeder.