Opvækst. Er det institutionerne eller curlingforældrene, der er de store syndere? To debatbøger diagnosticerer de yngste danskere.
Lad de små børn komme til velfærdsstaten
Det meste af min barndom før teenageårene var sådan: fuld af kærlighed derhjemme, fuld af ensomhed ude i verden. Jeg havde ikke rigtig nogen stabile, dybe venskaber. Jeg ville helst være hjemme hos min mor og far, hvor der var trygt, og hvor man kunne være i fred med en bog eller en film eller et computerspil.
Ville jeg mon have haft bedre af at tilbringe mere tid hjemme frem for i diverse pasningstilbud, institutioner og skole? Eller var de mange timer uden for hjemmet bare en nødvendig indslusning i samfundets fællesskaber, som jeg har nydt godt af siden?
Del:
