Forskerfejden. Debatten om politiseret forskning trækker tråde til det store slag inden for videnskabsteorien mellem Thomas Kuhn og Karl Popper om forskningens sjæl.
Definitionen på fupforskning
Når ord som fupforskning og antividenskab begynder at præge debatten om forskning, er det et tegn på, at der er mere end ægte interesse for videnskabelighed på spil. Sådan er det lige nu for minoritets-, migrations-, kønsforskning og andre typer af forskning, der vedrører områder med høj politisk opmærksomhed. I efteråret blev rapporten Magt og (m)ulighed fra Roskilde Universitet kritiseret for at være for akademisk og virkelighedsfjern. Nu er det hele forskningsmiljøer, der efter Weekendavisens reportage den 18. februar fra en nordisk konference om migrationsforskning bliver anklaget for at bedrive politisk aktivisme på bekostning af forskningskvaliteten.
Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) har været særlig aktive i Folketinget med mange påtrængende spørgsmål til forskningsministeren. De får støtte af Jyllands-Postens blogger Rune Toftegaard Selsing, der har udpeget tre forskningscentre på henholdsvis Aalborg, Roskilde og Københavns Universitet som eksempler på venstreradikalisme, ekstremisme og sektlignende forhold. I sine svar til Messerschmidt og Dahl har Ane Halsboe-Jørgensen gentagne gange fremhævet princippet om forskningsfrihed. Samtidig understreger hun, at forskningen skal være relevant for samfundet. Samspillet mellem frihed og relevans er en svær balancegang, som er skrevet ind i selve universitetsloven.
Del:
