I foråret meldte Iben Nielsen sig til en »indsigtsmeditation«, som hun havde fundet på hjemmesiden for Dansk Center for Mindfulness. Hun havde gode erfaringer med at finde ro i mindfulnessøvelser. Hun havde været på et otte uger langt kursus i mindfulnessbaseret stressreduktion og ville nu prøve kræfter med et længere såkaldt »silent retreat«.

Dansk Center for Mindfulness hører under Aarhus Universitet og tilbyder blandt andet en masteruddannelse, hvor man kun kan blive optaget efter ophold på et retreat. I Iben Nielsens øjne måtte universitetets anbefaling borge for en vis videnskabelig lødighed af kurset, der blev udbudt af psykologen Uffe Damborg.