Kommentar. Jeg kommer aldrig til at gå frivilligt på barsel.

Øremærket

Øremærket Af Søren K. Villemoes

JEG er den type mand, der ikke gider gå på barsel. Jeg synes selvfølgelig, at babyer er søde, især hvis jeg selv er faderen, men de er bare så kedelige i længden. De kan jo ikke noget – andet end at gylpe og græde. Tanken om at skulle spendere flere måneder alene i selskab med et spædbarn forekommer mig uendeligt kedsommelig. At skulle gå rundt om Søerne i København i en endeløs båndsløjfe med en kaffe i den ene hånd og en barnevogn i den anden – jeg har ikke lyst. Børn er meget sjovere, når de lærer at tale og gå.

Det er i høj grad på grund af mænd som mig, at vi ikke har ligeløn i Danmark. Man har talt meget om kvinders andel i bestyrelser, det kønsopdelte arbejdsmarked og en patriarkalsk kultur. Der er sikkert noget om snakken, men i sidste ende er ingen af disse ting afgørende for ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Vi kommer nemlig aldrig til at få lige så mange mænd som kvinder, der vælger at blive pædagoger og sygeplejersker, og intet tyder på, at kulturel forandring skulle få kvinder til at strømme ud på DTU for at læse til svagstrømsingeniør eller kaste sig over en karriere i finansverdenen. Der er efterhånden tung videnskabelig evidens for, at medfødte forskelle i præferencer mellem kønnene har en afgørende betydning for valg af karriere. Og det er der intet galt med.

Hvad der til gengæld ikke er biologisk bestemt, er, hvordan man fordeler barslen. Det er et valg, der kan træffes politisk. Og intet er mere afgørende for lønforskelle mellem mænd og kvinder (inden for den samme branche) end at få børn. Det siger sig selv, at arbejdsgivere er mere varsomme med at ansætte en person, der med stor sandsynlighed forsvinder væk fra arbejdspladsen i en længere periode for at passe en nyfødt. Det er dyrt og besværligt. Og det siger også sig selv, at den, der passer barnet i den periode, ikke kan pleje karrieren samtidig. Mænd nyder defor en kæmpe strukturel fordel på bekostning af kvinder, fordi vi ikke tager barsel i samme omfang. Det gør os mere attraktive for arbejdsgivere, og det giver os mere tid til at tjene penge og arbejde os opad.

En del af dette er kvindernes egen skyld. Danske kvinder er generelt glade for deres lange barsel, også selvom den kommer med en pris. Men hvis man virkelig ønsker at mindske den strukturelle lønforskel mellem mænd og kvinder – der vel at mærke også rammer kvinder uden børn – så er der intet mere effektivt end øremærket barsel til mænd. Som også Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen nu har opdaget, vil øremærket barsel med et trylleslag ligestille kønnene i ansøgningsprocessen og skabe en mere retfærdig konkurrence i karrierespillet.

Mange mænd i min omgangskreds tager barsel med stolthed og får anerkendelse fra kvinderne. Så møder man dem udslidte og ensomme på gaden, mens de trasker rundt med barnevognen og drømmer sig tilbage til kontoret. Det er naturligvis nobelt og beundringsværdigt. Men det er nu engang stadig mænd som mig, der udgør flertallet, og det kommer næppe til at ændre sig væsentligt af sig selv.

Hvis jeg skal tage barsel, skal jeg tvinges til det. Derfor er det en god idé med øremærket barsel, så jeg modvilligt kan blive sendt rundt om de forbandede søer med min kaffe, mens kæresten tager på arbejde og plejer sin karriere.

 

Læs også artiklen om, at Dansk Industri vil ændre på vores adfærdsmønstre: »Fædreorlov er et samfundsansvar«

Side 2