Livsstil. Chris MacDonald har samlet overbevisende dokumentation for, at vi biologisk stadig er som jæger-samlere og bør tage ved lære af det.

På kollisionskurs med kroppen

Sundhedsguru bipper hjernen, når den ser humanfysiolog Chris MacDonalds karseklippede kontrafej. Han er selv bekymret over, at en bog med hans navn på »let kan formodes at handle om, hvordan vi kan blive sunde på ingefær og toptunede til at præstere«. Det er de populære tv-shows med amerikaneren, der bosatte sig i Danmark og satte en hel chokoladefabrik på skrump, der indhenter ham.

Men denne gang er det alvor. I en ny bog, Ikke til forhandling, har han brugt sin energi, faglige viden og sit enorme netværk til at indsamle forskningsresultater samt interviews med fremtrædende fysiologer og evolutionsantropologer, først og fremmest fra USA. Budskabet er, at den udvikling, vi plejer at bryste os af, og som har fået den gennemsnitlige levealder til at eksplodere, er ude på et regulært vildspor. Der er opstået et evolutionært mismatch mellem den biologi, vores kroppe repræsenterer, og den måde, moderne mennesker lever på. Det gør os så syge – i form af livsstilssygdomme og psykisk mistrivsel – at middellevealderen nu er truet.

Hensigten med bogen har netop været at skrælle alle den moderne civilisations letbenede helsetips (inklusive hans egne) af og grave ned til grundfjeldet. Til menneskets urfjeld. Det vil sige den biologi, vi består af, og de behov, der knytter sig til den.

Han møder den selv ansigt til ansigt hos en stamme af østafrikanske hadzafolk, som er det nærmeste, vi kommer de tidlige Homo sapiens, der løb omkring i Rifty Valley for omkring 250.000 år siden. Indeni er vi fortsat identiske med dem, og det betyder i store træk, at vores kroppe er indrettet til at være i fysisk aktivitet flere timer om dagen, spise relativt uforarbejdet mad af rødder, planter og lidt vildtkød samt sove otte-ni timer i døgnet. Hadzafolket viser ingen tegn på livsstilssygdomme.

Chris MacDonald får lov til at løbe med på mændenes morgenjagt. De er halvnøgne, senede og muskuløse – også den ældre mand, som løber lige foran – og den vel­trænede fysiolog har svært ved at følge med. På et tidspunkt henvender en af mændene sig irriteret til ham: »Du larmer for meget,« oversætter tolken stakåndet.

Hadzafolk bevæger sig et par timer eller godt 12 kilometer om dagen. Det skal der til for at skaffe mad nok. På den måde har jæger-samlere levet igennem 90 procent af menneskets tid på Jorden, og det betyder, at vores blodtryk, fordøjelse, sukkeromsætning og fedtforbrænding fortsat er indrettet på den livsstil.

Hvis en hadzakvinde fik serveret en hotdog med ristede løg, ville hun kaste sig over den, for hun har brug for al den næring, hun støder på. Af samme grund kan vi fortsat falde i svime over den slags, selvom vi slet ikke har brug for det. For trangen er den selvsamme, det er blot omgivelserne, der har ændret sig, skriver Chris MacDonald.

Læs også om, at dyr lærer mænd at yde deres bedste og på den måde nå frem til noget større: »Mænd finder sig selv«

Teknologien har gjort livet bekvemt og dejligt for os – og den er ved at slå os ihjel. Vi danskere tilbringer 90 procent af tiden indendørs og dropper at gå en tur, når det regner, til trods for at vi er den første generation, der kan pakke os helt ind i Gore-Tex. Bare inden for de seneste 60 år er lyskilderne firedoblet, og det er en af grundene til, at hver tredje lider af søvn­løshed. I det hele taget sover vi for lidt og for dårligt, og det er et problem, der spiller en meget større rolle for udvikling af stress, end vi nok er opmærksomme på.

Den afgørende magic bullet er og bliver fysisk aktivitet. Motion kan nedbringe eller helbrede 35 sygdomme og »ændre hvert et stykke væv i kroppen til det bedre«, som en Harvardprofessor siger. I MacDonalds eget forskningsprojekt U-TURN-2 lykkedes det for 73 procent af de involverede diabetespatienter at skære ned på medicinen, for 56 procent helt at smide den! Men – efter to år var det kun 20 procent af deltagerne fra forsøget, der fastholdt den høje fysiske indsats, der skal til. Rådet hedder 30-60 minutters konditionstræning fem-seks gange om ugen samt lidt styrketræning to-tre gange ugentligt. Dertil kommer, at man i sin dagligdag bør gå 10.000 skridt.

Hvem har tid til det? Ingen normale mennesker. Problemstillingen er ganske enkel: Kroppen kan hele sig selv, hvis den får lov, men kulturen arbejder imod. Derfor må vi til at sætte spørgsmålstegn ved det »normale« i vores liv, konkluderer MacDonald.

Forfatteren forholder sig ikke til ældre mennesker og de mange knæ og hofter, der i så fald vil blive slidt op af træning. Man kan også indvende, at det havde pyntet, om bogen, der gerne vil være videnskabelig, i højere grad inddrog videnskabelig skepsis. Endelig kan man hævde, at vi efterhånden har hørt en del om vores dårlige livsstil.

Tilbage står, at det er en meget overbevisende bog, Chris MacDonald har skrevet. Bunket sammen som her og skrevet med personlig nerve har den klart potentialet til at give os et afgørende skub ud i et opgør med den måde, vi har indrettet os på. For denne læser vil den stå som lidt af en milepæl.

Chris MacDonald: Ikke til forhandling – livets ligning. 380 sider. 300 kr. Politikens Forlag.

 

Læs også: Pernille Stensgaard forsøger at skabe perfekte øjeblikke: »Bed tiden om at stå stille«