LONDON – Morgenen efter at Jeppe Kofod påskelørdag 2008 havde sex med en 15-årig pige, ringede Helle Thorning-Schmidts telefon. Hun sad i sin bil. En rådgiver fortalte, at partifællen havde holdt et oplæg for nogle unge socialdemokrater på en højskole og bagefter haft sex med én af dem. Den daværende leder af Socialdemokratiet blev »rasende«, husker hun:

»Jeg tænkte, at det var virkelig klamt, og at han var en idiot.«