En time med Weekendavisen. »Jeg aner ikke, hvordan jeg skal indrette resten af mit liv. Jeg er ubeslutsom. Jeg ved ikke hvordan mit liv skal fortsætte fra i morgen.« Jørgen Leth er 83, og han kan ikke læne sig tilbage.
Uafklaret til døden
»Jeg ville gerne kunne dø som Marlon Brando i Godfather. Gammel og træt i en blomsterhave. Det er drømmen.« Men hvorfor kan Jørgen Leth ikke nyde alderdommen, iagttage sit store aftryk på dansk film og kultur og gå døden roligt i møde? I denne uges udgave af En time med Weekendavisen fortæller Leth om den uafklarede rastløshed og det »mørke, der er der hele tiden« og er den måske vigtigste drivkraft i hans arbejde. Han fortæller om sin nye filmskole, om hvorfor han ikke gider se nye film - og hvorfor han bliver nødt til at arbejde til det sidste.
Velkommen til En time med Weekendavisen – lyt med i Lydavisen eller tryk på afspilleren over artiklen.
Del: