Leder.

Krybben er tom

NÅR udlændinge lærer dansk, opdager de gerne, hvor mange ord og udtryk fra landbruget vort sprog er fyldt med. Vi sår, malker og høster i alle mulige overførte betydninger, frø af ugræs blæser over hegnet, vi har en høne at plukke, vi stikker en plovmand, tærsker langhalm og stikker op for bollemælk. I denne uge bekræftede Venstre igen, at det er et fint gammelt landmandsparti, ved at minde om det gode ord: Når krybben er tom, bides hestene.

KRYBBEN er tom, og der bides. I denne uge blev en fuldkommen ligegyldig, intern småhistorie til afgørende nyt fra landets største oppositionsparti. Den detroniserede næstformand Kristian Jensen gav et interview til Jyllands-Posten, hvori han foreslog, at Venstre går sammen med regeringen, Radikale og Konservative om en stor reformpakke om skat, klima og arbejdsmarkedspolitik. Det skulle han ikke have gjort. Jakob Ellemann-Jensen fyrede ham fra samtlige ordførerposter.

ER det udtryk for andet end internt fnidder? Ja, bestemt. Et halvt år er gået siden folketingsvalget, og Venstre er stadig styret af taberens apati og nederlagets hævnfølelse. Politisk er det tegn på dyb krise. Efter at partiets toppolitikere i årevis har leveret generaliserende, voldsomme påstande om udlændinge, fører Kristian Jensens pip om behovet for brede økonomiske reformer nu til øjeblikkelig henrettelse. Hvis man ikke vidste bedre, og det gør man ærlig talt ikke, skulle man tro, at Venstre har opgivet at være det vigtigste, borgerlige – og ansvarlige – reformparti.

TOM er listen over ideer og politik, desværre, og det skyldes åbenbart, at partiet helst vil pille i de sår, man påførte sig i de sidste år ved magten. Utroligt nok. Danmark står over for store reformer. Landbruget, Venstres historiske udgangspunkt, skal som følge af grøn omstilling gennem de største forandringer i flere generationer, specifikt en jordreform, der kan blive historisk. Hvad mener Venstre om det? Nogen bud? Partiet har tilsluttet sig regeringens mål om 70 procents reduktion, men hvad er partiets politik? Hvad er prioriteterne? Altså ud over mantraet, at regeringen ikke har regnet på udgifterne, og at det ikke må blive dyrere at være dansker? Ingen ved det.

BIDES Venstres politikere over, hvem der må sige hvad og hvornår, tyder det på en bekymrende ledelsesmæssig svaghed. Kristian Jensen foreslog, at Venstre skulle byde ind med en politik, der sikrer en fornuftig omlægning af skatte- og afgiftssystemet som følge af den grønne omstilling. At det skulle være hen over midten, bør være åbenbart, idet regeringens støttepartier vil trække i en helt forkert retning. Det samme gælder spørgsmålet om arbejdsmarkedet, hvor den nylige røde finanslov sørgede for, at arbejdsudbuddet faldt. Det er indlysende, at der er brug for seriøs oppositionspolitik – for alle andre end Venstres ledelse.

VENSTREPOLITIKERNE minder om socialdemokraterne i 00erne efter tabet af magten. Det tog Socialdemokratiet mange, mange år at samle sig om, hvad det faktisk ville – og endnu flere at komme i regering med en tydelig politik under en samlende leder. Det er dén situation, Venstre er i nu. Vi taler om risikoen for en årelang politisk krise, der overlader de kommende års store reformer til venstrefløjen. En periode, hvor Venstre måske lyder, som om partiet har en politik i form af catchy slagord, men hverken tænker samlet eller strategisk. Den demokratiske konsekvens er, at landet står uden opposition i en tid, hvor en etpartiregering fører en hidtil uset og decideret illiberal magtpolitik. For Venstre er udsigten mange års ørkenvandring, idepolitisk tørke og endeløse magtkampe om alt andet end politisk substans. Det burde man – også uden for Venstre – bekymre sig om.

 

Læs også: Kristian Jensen blev afsat for illoyalitet, men er Inger Støjberg et større problem for Ellemann-Jensen?