Kontroversiel. Ollerup Gymnastikhøjskole med Niels Bukh som frontfigur har bragt dansk gymnastik hæder og ære – men også international miskredit på grund af Bukhs store beundring for nazismen. I år fylder skolen 100 år.

Vrik og vækkelse

Vrik og vækkelse Af Jane Benarroch

I år er det 100 år siden, at den navnkundige Ollerup Gymnastikhøjskole blev grundlagt af den danske gymnastikpædagog Niels Bukh. Det blev for nylig markeret jubilæumsskriftet Fra udkant til forkant – Kampen om gymnastikken gennem 100 år. I bogen, som er forfattet af idrætsprofessor på Københavns Universitet Hans Bonde, flettes højskolens historie sammen med fortællingen om dens berømte og berygtede stifter, der nærmest egenhændigt skabte et af de væsentligste kapitler i dansk højskole- og idrætshistorie. Ikke bare udviklede og revolutionerede Niels Bukh den folkelige gymnastik både i Danmark og internationalt; han lykkedes med at indfri sin ambition om at opbygge en art kropslig vækkelsesbevægelse for landbefolkningen med skolen som epicenter.

»Det er umuligt at sige Ollerup uden at sige Niels Bukh. Han var i årene 1920 til 1950 indbegrebet af gymnastikhøjskolen og primus motor bag den kulturkraft, der fik unge piger og karle på landet til i stor stil at dyrke kroppen gennem gymnastik. Man kan derfor heller ikke sige gymnastik uden at sige Ollerup. For det var Ollerup, der blev en hovedkilde til gymnastikkens folkelige gennembrud i Danmark med forgreninger til resten af verden,« fortæller Hans Bonde.

I bogen tilføjer Bonde nye detaljer til fortællingen om den kontroversielle frontfigurs lidet flatterende samarbejde med nazisterne i 1930rne og frem til 1943.

»Vi ved, at Bukh umiddelbart efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 er optændt af nazismen i en grad, der nærmer sig en uforbeholden førerdyrkelse. Og at han op gennem 1930rne fortsat nærer dyb beundring for Hitler og det nazistiske Tyskland. Vi ved også, at han samarbejder med nazistiske idrætsautoriteter og propagandaorganisationer, som udbreder hans gymnastik i Tyskland. I 1942 går han endda så langt som til at planlægge en ‘fredsfest’, der skal markere tyskernes sejr i krigen. Denne sympati for nazismen slår selvfølgelig skår i hele Bukhs omdømme, og han genvinder efter befrielsen aldrig fordums ry,« fortæller Hans Bonde.

Læs også Asker Hedegaard Boyes artikel »Kroppen som kapital« om sportens ikoner fra verden af i går og dem fra verden af i dag.

Folkelig vækkelse

Gymnastikhøjskolen i Ollerup grundlægges på mottoet »Ord og Dåd«. Bukh starter den op i et lille anneks på en nærliggende folkehøjskole og udvider herfra, så den til sidst ender som en art kulturpalads med en imponerende hovedbygning. Han fungerer i perioder selv som arkitekt på skolens store bygningsværker og står blandt andet bag opførelsen af Danmarks første indendørs svømmehal, der indvies på skolen i 1926. I juli 1933 skriver Aftenbladet om hans mange byggerier: »Niels Bukh har rejst en idrættens domkirke, men han har bygget den i en landsby«. Man aner en slet skjult ærgrelse over, at det først og fremmest er landbefolkningen, der får adgang til Bukhs hellige haller.

»Bukhs kropsideologi tager afsæt i den såkaldt lingske gymnastik, som havde holdt sit indtog i den danske landbokultur i slutningen af 1800-tallet. Men han ændrer dens stive, lineære og stereotype bevægelsesudtryk til en gymnastik præget af smidighed, kraft og ikke mindst nærkontakt. Nu skulle piger og karle røre ved hinanden, ikke bare bevæge sig side om side,« siger Hans Bonde og minder om, at gymnastikken dengang ikke var en idrætsdisciplin på linje med eksempelvis badminton og svømning.

»Bukhs gymnastik skulle lede til en kropslig vækkelse af landbobefolkningen. Samtidig skulle den udgøre et alternativt modsvar til den elitære konkurrencesport, som blev dyrket i byerne. Højskolernes ideologiske grundlag, ’det levende ord’, blev på Ollerup til ’den levende krop’, som skulle bane vejen for skabelsen af en mere effektiv mennesketype simpelthen.«

På skolen trænes eleverne først i smidiggørende grundgymnastik, for mændenes vedkommende kun iklædt de »små sorte«. Når de er blevet tilstrækkeligt fleksible, kan de begynde at træne opvisningsgymnastik.

Gennem 1930rne rejser Niels Bukh land og rige rundt med sine gymnastikopvisninger – fra England og USA til Brasilien, Sydafrika og Kina – og sætter både Ollerup og Danmark solidt på gymnastikkens verdenskort. Ollerup er imidlertid mere end gymnastikopvisninger og folkeligt engagement. Mens skolen udadtil fremstår og markedsføres som springbræt for dyrkelsen af sund og korrekt mandlighed og kvindelighed, fungerer den indadtil også som et sted, hvor Bukh har fred til at dyrke sin homoseksualitet og forhold til unge mænd.

Foto: Fra bogen
Foto: Fra bogen

»Når Bukhs seksualitet ikke er en privatsag i denne sammenhæng, skyldes det, at den indgår i den politiske historie, derved at socialdemokraterne truer med at afsløre hans seksuelle orientering. Hans udvikling af en særegen mandeæstetik kan heller ikke forklares uden at medtænke hans særlige blik på mænd,« siger Hans Bonde og tilføjer:

»Denne homoseksualitet og skabelsen af en frigørende, afklædt og rytmisk mandsgymnastik med kropskontakt mellem mænd kan være svær at få til at passe med den forfølgelse af homoseksuelle, som på samme tid fandt sted i det nazistiske Tysklands storbyer. Men det understreger blot, at Bukh var et sammensat menneske.«

Læs også Jane Benarrochs artikel »Sundt legeme, sund sjæl?« om et nyt studie, der viser overraskende mønstre i sportsudøveres trivsel.

Fra landbogymnastik til yoga

Niels Bukh dør i 1950 som en bitter og knækket mand. Hans forsøg på at genrejse sin gymnastiks internationale position efter krigen møder så stor modstand, at de sidste fem år af hans liv må betegnes som en nedgangstid for hans store gymnastikprojekt.

Selvom Ollerup Gymnastikhøjskole ikke undgår at blive stillet i miskredit som følge af de afsløringer, som kommer i kølvandet på Bukhs død, står arven efter ham og Ollerups betydning helt frem til i dag ikke til diskussion. En arv, der ifølge Bonde rækker ind i alt fra Jane Fondas workout til udviklingen af strækøvelser og moderne yoga.

»Bukh bliver den første internationale gymnastikpædagog, der ser værdien af smidighed og sætter strækøvelser i system. Og yoga viser sig ved nærmere eftersyn at være et fusionsprodukt mellem indiske traditioner og ikke mindst skandinaviske gymnastiksystemer udviklet i mellem- og efterkrigstiden med inspiration fra blandt andet Bukhs smidighedsgymnastik.«

Foto: Fra bogen
Foto: Fra bogen

Men hvor har Ollerup været de senere år? Den bukhske gymnastik mister fra 1970erne og frem gradvis sin position. Fra 1990erne kommer dans, teater, cirkus og musik til at fylde med i skolens repertoire. Og fremme i 2007 gøres der endelig op med den ollerupske afvisning af konkurrenceidræt. Der oprettes et mix-hold i teamgym – en gren af gymnastikken, hvor man blander det yndefulde og rytmiske med kraftfulde spring – og i 2008 bliver det endda til et europamesterskab i disciplinen. Ollerup tilbyder i dag alt fra fitness til par­kour, samt kurser, der gør elever klar til at kunne bestå optagelsesprøver på Politiskolen.

»Den oprindelige bukhske gymnastik spiller ikke længere nogen stor rolle på Ollerup. Der kan dog stadig anes en sammenhæng mellem Bukhs oprindelige fokus på det æstetiske og sceniske til nutidens discipliner. Som sådan har Ollerup videreført sin profil frem for at gennemføre et totalt sporskifte.«

 

Hans Bonde: Fra udkant til forkant – Kampen om gymnastikken gennem 100 år. Syddansk Universitetsforlag, 2019

Side 57