Fertilitetskontrol. P-pillen er ikke den ideelle præventionsløsning, men den var i mange år den bedste.

Af kvinder, til kvinder

Af kvinder, til kvinder Af Gunver Lystbæk Vestergård

Lone Franks artikel om p-pillers virkning på kvinders hjerne (»Pillen og det med småt«, Ideer 4. juni) har fået mange til at undre sig over, hvorfor kvinder lader sig sygne hen i en hormondøs år efter år. Historien giver noget af svaret. P-pillen blev opfundet efter pres fra kvinder, til kvinder. Det var en kamp mod, ikke med, medicinalindustrien, og der var langtfra tale om et grisk komplot.

Amerikanske Margaret Sanger kæmpede i 1910erne og frem til sin død i 1966 for kvinders ret til fødselskontrol. Hun blev anklaget for usædelighed og sad i fængsel for at sælge pessarer. Ved hjælp af enken og feministen Katharine McCormicks penge overtalte hun hormonforskeren Gregory Pincus og gynækologen John Rock til at arbejde på en præventionspille. Måske man bedst forstår behovet ved at lytte til danske Thit Jensen, der blev stenet ud af Brønderslev, da hun i 1920rne holdt foredrag om fødselskontrol: »Jeg så mødre føde børn og føde børn, til de døde af svækkelse og blodtab, manden ægtede en anden, børnene fik stedmoder, som omgående sendte dem ud at tjene hos fremmede.« Selvmord på grund af uønskede graviditeter var ikke ualmindeligt, og der blev talt om at befri kvinder fra »moderskabets lænker«.

Omsider i 1957 blev firmaet Searles Enovid-pille godkendt i USA – ikke som prævention, men som middel mod uregelmæssige menstruationer. Den amerikanske lægemiddelstyrelse krævede dog, at manglende ægløsning blev oplyst som en bivirkning. Antallet af amerikanske kvinder med »uregelmæssige menstruationer« eksploderede.

Bivirkninger ved p-piller har der været nok af gennem tiderne, og kondom, pessar og spiral har været tilgængelige på samme tid, så hvorfor pillen? Fordi den giver kvinden ultimativ kontrol over sin fertilitet. Hun bestemmer, om hun vil sluge den eller ej. Hun kan gøre det i skjul, stoppe, begynde, snyde og skippe de altid ubelejlige menstruationer.

I dag er p-pilleforbruget i Danmark faldende. Kalkulen har ændret sig. Uønskede graviditeter er ikke længere karrierens undergang, og der sidder ikke mange husmødre tilbage med fem rollinger på armen og beder til en nedlukning af børnefabrikken. Pillens bivirkninger er givetvis blevet en for høj pris at betale for en del kvinder, som nu hyppigt kæmper for at få børn snarere end at undgå dem. Samme kalkule er årsagen til den manglende p-pille til mænd, for hvor mange bivirkninger er manden villig til at tolerere, når barnet ikke vil gro inde i ham?

P-pillen er ikke den ideelle præventionsløsning, men den var i mange år den bedste.

 

Læs også Lone Franks artikel om, at p-piller fucker med kvinders hjerne.

Læs også debatindlægget om P-pillens velsignelser: »Der tales om om alskens depressioner, blodpropper og åndelig reduktion, men uden at lægge vægt på det gode, den bringer.«

Side 50