Af Anne Klint, Pensioneret eksportchef, korrespondent i spansk og fransk
Består hele redaktionen på Weekendavisen af en forsamling misogyne mandschauvinister, siden man tillader en overskrift på forsiden som denne: »Bitter pille« i lyserødt?
I artiklen »Pillen og det med småt« (Ideer 4. juni) henviser Lone Frank til en skribent i USA og skriver om p-pillens mulige mentale bivirkninger. Er det et forsøg på at fremprovokere en debat om kvinder og deres frigørelse? Skal vi nu her i Europa til at genopstarte vores århundredgamle kamp for fri abort og p-piller? Er dette en slags glidebane hen imod USAs restriktioner mod abortklinikker eller Polens strenge lovgivning?
I mine unge års ophold og arbejde i Spanien måtte man slet ikke få p-piller. Mine veninders største hovedpine, når menstruationsdagen nærmede sig, var angsten for, om den overhovedet ville indfinde sig. En pige, jeg kendte, oplevede ikke denne dag. Hun skreg så højt, at hele den kvindepension, jeg boede på, kunne høre det op på første sal. Hun var blevet svigtet af sin forlovede, og han sagde: »Det barn er ikke mit« og forsvandt.
Kvindepensionens bestyrer, Señora Pepa, fik fat i ham. »På et eller andet tidspunkt må du da have elsket hende?«
De blev hastegift, men jeg tænker ofte på, hvordan deres ægteskab må have været. Tænk, hvilken forskel en p-pille kunne have gjort her?
Artiklen understreger alle de gammelkendte bivirkninger ved p-piller uden for alvor at tage det perspektiv i syne, der er det vigtigste, når det kommer til p-pillen: at det er en sikker og nem måde at undgå graviditet på, som kvinden styrer helt og aldeles selv. Man spekulerer i, om p-pillen kan være skyld i, at kvinder ikke når langt nok på universitetet i deres uddannelse, simpelthen fordi de bliver dummere af deres p-piller(!). Spekulation og udledning af diverse studier med en masse bias og forbehold. Hvad med andre kvinder, der har »nulstillet« deres cyklus af andre årsager end p-pillen? Kvinder, der er forbi overgangsalderen?
I det hele taget er det problematisk altid at se kvinden som offer for sin krop. Vi er gennem århundreder blevet frataget rettigheden til at deltage i samfundet med dette ene argument. Så kunne kvinder ikke få stemmeret, fordi de var for følelsesladede, så ikke blive blive piloter, fordi de havde PMS. Nu er det så et problem, at de bliver for følelsesmæssigt stabile. Tiden har sørme ændret sig – eller mon?
En ting er i hvert fald sikker: Man har fuldstændigt vandtætte undersøgelser om, hvad der forhindrer kvinder i overhovedet at tage en uddannelse (og her er vi ikke engang i nærheden af en universitetsuddannelse, næh, man taler om almindelig folkeskole); nemlig tidligt moderskab og mange børn. Det er sågar et FN mål i sig selv: at sikre kvinder reproduktiv selvstændighed og dermed uddannelse og bedre egenomsorg og selvforsørgelse.
»Jeg er ikke imod p-piller, men jeg synes, kvinderne skal have denne viden for at kunne træffe et valg,« udtaler den amerikanske psykolog Sarah Hill i artiklen. Tak for kaffe, hvis ovenstående artikel er den viden, vi skal forholde os til. Der tales om om alskens depressioner, blodpropper og åndelig reduktion, men uden at lægge vægt på det gode, den bringer.
At man kun har debat om behandling af overgangsalderen og ikke af p-piller, må også siges at være en sandhed med modifikationer. De er blevet debatteret, siden de kom på markedet. Altid har fordelene ved p-pillerne trumfet bivirkningerne, spørg bare kvinderne.
Forsk gerne videre i p-pillen til kvinder, se, om det kan gøres endnu bedre. Forsk i en p-pille til mænd. Lad det forstås, at førstnævnte har bivirkninger – som al medicin. At sidstnævnte ikke er så let, som det kunne lyde. Og her er det ikke manglende vilje fra patriarkatet, for mange mænd ville være mere end interesserede i at kunne styre deres reproduktion også. Men »bitter pille«? Nej, bliver det herfra.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
Læs også Lone Franks artikel om, at p-piller fucker med kvinders hjerne.
Læs også Gunver Lystbæk Vestergaards kommentar: »Af kvinder, til kvinder«