Leder.

Duelighed

Duelighed Af Martin Krasnik

ER duelig ikke et dejligt ord? Det er tydeligt, forståeligt og lidt gammeldags. Er man duelig, kan man »udføre sit arbejde tilfredsstillende«, siger Ordbog over det danske Sprog, man er »brugbar«, ja »ganske dygtig«: »Snedkeren var en overordentlig duelig mand,« lyder det. Ordbogen citerer fra Ruths Bog: »Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Kvinde.« Og: »Fætter Jørgen, der som en duelig Konstner var kommen hjem fra sin Udenlandsreise.« Man kan som bekendt også være morgenduelig, men oftest angiver det selvfølgelig, at man er god til noget. Lærerstuderende blev i det meste af 1800-tallet bedømt således: »Den Hovedcharacteer, hvormed Seminaristen dimitteres...tildeles ham i et af de trende Udtryk: Meget duelig, Duelig, Bequem.«

MON De Grønne Pigespejdere har tænkt deres egen hundrede år lange historie ordentligt igennem, før de forleden droppede duelighedstegnene på deres spejderuniformer? Det er de mærker, der illustrerer, at man kan overnatte i naturen, bygge huler, klatre, tænde bål, give førstehjælp eller være en god kammerat. Duelighedsmærkerne er ikke inkluderende, sagde spejderkorpset, så nu skal de væk fra uniformen. »Der er også signalværdi ind i en præstationskultur for særligt pigerne,« ytrede en ungdomsforsker med en særligt uduelig formulering: »Spejder skal være et frikvarter ind i en kultur, hvor man hele tiden skal præstere.« Nu tænker nogle muligvis: Herregud, det er jo bare små piger, hører dén historie virkelig hjemme i en vred leder? Ja, i højeste grad. For pigespejdernes nye, inkluderende uniformer er et stærkt symbol på en meget bekymrende tendens.

PERNILLE Rosenkrantz-Theil, den socialdemokratiske undervisningsminister, har sikkert aldrig været pigespejder eller haft en uniform med duelighedstegn. Man må tro, at hun bifalder spejdernes beslutning, for også undervisningsministeren er imod alt for tydelige, ydre tegn på, at man kan noget nyttigt. Som en af sine første gerninger meddelte hun, at de nationale test i folkeskolens mindre klasser skal fjernes og erstattes af noget andet. De er udtryk for en »præstationskultur, som jeg slet ikke mener hører hjemme i folkeskolen«, har ministeren sagt.

OVERHOVEDET følger opgøret med duelighedstegn og skoleprøver den forunderligt ensrettede kritik af konkurrencestaten og dens, som man siger, evige trang til at måle og veje alting, og som pacer børnene i en sygeliggørende præstationskultur. Man spørger fortvivlet sig selv, om disse kritikere nogensinde har haft børn i den danske folkeskole? Tror de virkelig, at det er disse sjældne prøver og de generelt sparsomme faglige forventninger, der skaber usikkerhed hos børnene? Politikerne på venstrefløjen henviser til en tvivlsom undersøgelse af de nationale test, en undersøgelse, som er blevet stærkt kritiseret. For faktisk tyder mest på, at de nationale test faktisk virker: De viser tidligt, hvilke skoleelever der har brug for en ekstra indsats. De er altså med til at skabe mindre usikkerhed om indsatsen for at hjælpe disse elever (og deres forældre). Og om at vide, hvad man faktisk forventes at kunne.

DUELIG er man netop, når man kan noget. Det er godt at kunne noget, som er brugbart – for én selv og for fællesskabet. De nationale test, ligesom karakterer og andre ydre markører, er et udtryk for, hvad man kan. Det er helt ubestrideligt, at den sociale arv fortsat er tung i folkeskolen, og at særligt børn fra ikke-boglige hjem har glæde af klare og tydelige pejlemærker for, hvad der forventes. For middel- og overklassens børn er det ikke så vigtigt. I denne uge forlød det, at årets nationale test ikke tyder på fremgang i læsefærdigheder. Er det ikke bekymrende? Nej, ikke for SFs Jacob Mark, der glædede sig over, at disse prøver snart »lider en politisk død«. Men en socialdemokratisk minister? Pernille Rosenkrantz-Theil fører en politik, der burde være stik imod partiets ånd. Hvis ikke hendes egen partileder minder hende om det, er det en væsentlig opgave for oppositionen.

 

Læs også om, at elevernes faglige præstationer er uafhængige af, hvor mange skillinger kommunen bruger på folkeskolen: »En tvivlsom investering«

Side 14