Tragisk. For 50 år siden var dødeligheden den samme på Lolland-Falster og i resten af Danmark. I dag er forskellen betydelig. Det er ikke de ældre, der er syge eller usunde, viser en ny befolkningsanalyse: Det er de unge, der dør.

Hvor livet er kort og hårdt

Gennem efterhånden mange år har der hersket en fortælling om Lolland-Falster som et socialt og økonomisk forarmet sted, fortrinsvis befolket af mennesker på god afstand af både uddannelsesinstitutioner og det etablerede arbejdsmarked. Kendte man den ikke i forvejen, blev den for få år siden slået godt og grundigt fast af TV2-serien På røven i Nakskov, der fulgte en række underklassemennesker lige akkurat holdt oppe af hjemmerullede smøger og kontanthjælp og uden udsigt til, at det nogensinde skulle blive anderledes.

Indbyggerne på de to øer er ikke glade for fortællingen, men den er ikke opstået ud af det blå. Det er et faktum, at øernes indbyggere er dårligere uddannet, oftere står uden for arbejdsmarkedet, er mere syge og dør tidligere end gennemsnitsdanskerne. Men hvorfor? Det er et omfattende befolkningsstudie blandt borgere i Lolland og Guldborgsund kommuner ved at undersøge. Op mod 20 forskere står bag studiet, der er det største befolkningsstudie i et landområde nogensinde. Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS, som det forkortes til) er et samarbejde mellem Region Sjælland, Nykøbing Falster Sygehus, Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, og det er håbet, at 20.000 borgere vil deltage og lade sig undersøge og besvare spørgsmål om helbred og sociale forhold.

På Lolland-Falster dør man tidligere, end man gør i resten af Danmark. I Danmark er middellevetiden 80,8 år. I Lolland Kommune er den 77,7 år, og i Guldborgsund Kommune er den 79. Til sammenligning er den 83,4 år i Gentofte. Det kan virke oplagt, at middellevetiden er højere i en velstående kommune som Gentofte, men sådan har det faktisk ikke altid været. En analyse af Danmarks Statistik fra 2018 viste, at personer født på Vestlolland mellem 1906 og 1915 havde 37 procent højere chance for at blive 100 år end personer født andre steder i landet. Noget har altså ændret sig.

Ph.d.-studerende Therese Lucia Friis Holmager, der er uddannet i Folkesundheds­videnskab ved Københavns Universitet, har som en del af befolkningsstudiet sat sig for at analysere dødeligheden i de seneste 50 år for at forsøge at fastslå årsagerne til den nuværende lave levealder og den generelt dårlige sundhedstilstand på Lolland-Falster.

»Det sker ud fra den hypotese, at det ikke er Lolland-Falster, der gør folk syge, men at syge folk flytter til Lolland-Falster. At den kedelige udvikling er sat i gang af virksomhedslukninger og deraf følgende arbejdsløshed og økonomisk stagnation. Og at kommunalreform og flytningen af offentlige institutioner har fortsat den dårlige udvikling, der er yderligere forstærket af ressourcesvage tilflyttere,« siger hun.

Læs også om, at indsamler man nok data om et menneske, er vi alle syge: »De sidste raske«

Museumsinspektør Lene Tønder Buur fra Museum Lolland-Falster indgår også i del­projektet. Hun siger:

»Lolland-Falster har gennem historien været præget af stor tilflytning og fraflytning. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet indvandrede svenskere og polakker til øerne, samtidig med at en del af den indfødte befolkning emigrerede til USA eller flyttede mod større byer i Danmark.«

Befolkningsudviklingen på Lolland-Falster har været præget af den urbanisering, der begyndte omkring år 1800 og har været stærkt stigende lige siden, forklarer hun.

»Samtidig var der tidligere en stor arbejdsstyrke i landbruget. For eksempel krævede sukkerroedyrkning en stor mængde hænder til både at udtynde, luge og optage roerne, og det var alt sammen med håndkraft. Men mekaniseringen inden for landbruget overflødiggjorde i efterkrigstiden en stor del af den arbejdsstyrke, der var på Lolland-Falster.«

Samtidig betød lukningen af flere store virksomheder i 1970erne og 80erne, først og fremmest egnens største arbejdsplads, Nakskov Skibsværft, at en stor arbejdsstyrke stod uden job.

»Sidenhen har offentlige centraliseringer som følge af kommunalreformen i 2007 ført til, at arbejdspladser i domhuse, politistationer, sygehuse og kommunale funktioner er blevet flyttet,« siger Lene Tønder Buur.

Lukningen af virksomheder og offentlige institutioner har ikke blot ført til arbejdsløshed og økonomisk stagnation, det har også ændret befolkningssammensætningen på Lolland-Falster radikalt. I en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2012 fremgår det, at hvor overklassen og den højere middelklasse i 1985 udgjorde seks procent, var dens andel i 2012 faldet til fire procent. Arbejderklassen var skrumpet fra 60 procent til 46 procent, mens andelen af personer på overførselsindkomst med mere til gengæld var mere end fordoblet – fra 12 procent til 26 procent. At gruppen på overførselsindkomst vokser til at udgøre mere end en fjerdedel af befolkningen, skyldes først og fremmet en stigende tilflytning til området af personer uden beskæftigelse, som er lokket til på grund af faldende boligpriser og lave leveomkostninger, mens mere ressourcestærke personer er flyttet den anden vej.

Overdødeligheden kan skyldes tilflyttere og fraflyttere. Det handler både om dem, man mister på Lolland-Falster, og hvem der kommer til.

De store ændringer i befolkningssammensætningen sætter sit aftryk på den generelle sundhedstilstand på Lolland-Falster. Therese Lucia Friis Holmager har undersøgt middellevetiden gennem de sidste 50 år med tal fra Danmarks Statistik:

»Jo højere dødelighed, jo lavere middellevetid. Derfor har jeg udregnet det faktiske antal personer, der er døde på Lolland-Falster og sammenlignet med de personer, der ville være døde, hvis middellevetiden var som i resten af Danmark. Det viser sig ret overraskende, at for 50 år siden var der ingen forskel på dødeligheden på personer fra Lolland-Falster og resten af Danmark. Men fra slutningen af 1980erne skete der noget i Lolland Kommune, hvor der døde flere end forventet. Det var mest udtalt for mænd, og overdødeligheden er steget siden da. I dag er dødeligheden 25 procent større for mænd i Lolland Kommune end for mænd i Danmark som helhed. Udviklingen i Guldborgsund kom ti år senere, og dødeligheden blandt mænd i Guldborgsund er i dag 13 procent højere end for mænd i hele Danmark.«

»Stigningen i Lolland Kommune ligger relativt kort tid efter værftslukningen i 1986, der gik hårdest ud over mændene, så det er fristende at se en sammenhæng. Men i dag er der en signifikant forskel i dødelighed for både mænd og kvinder på Lolland-Falster i forhold til resten af Danmark, og det var der ikke for 50 år siden. Så der er sket noget, der har fremmet den her ulighed,« siger hun.

Læs også om Bo Bjørnvigs sundhedsregnskab: »Mit død­bringende liv«

Den lavere middellevetid kan skyldes, at folk generelt dør tidligere på Lolland-Falster, men den kan også skyldes en øget dødelighed blandt yngre mennesker, der trækker middellevetiden ned. Og det er det sidste, der lader til at være tilfældet.

»Det er bemærkelsesværdigt, at man ikke ser en forskel i dødelighed mellem Lolland-Falster og resten af Danmark for de personer, der er over 65 år, men det gør man for dem, der er under. Det vil sige, at det er relativt tidlige dødsfald, der bidrager til overdødeligheden på Lolland-Falster. Når folk dør i en ung alder, så er det ofte ulykkesrelaterede dødsfald, eller det skyldes en hård livsstil med for eksempel stoffer, alkohol og vold. Så noget tyder på, at det er unge, der lever et meget udsat liv, der bidrager til overdødeligheden, mens dem over 65 år statistisk set ikke lever et særligt usundt liv. Ændringerne i samfundet har altså forskellig effekt på forskellige generationer,« siger hun.

Det er bemærkelsesværdigt, at mens indbyggertallet i Danmark i de seneste 50 år er steget med næsten en million – fra knap fem millioner til knap seks millioner – er ind­byggertallet på Lolland-Falster faldet fra godt 130.000 til godt 100.000.

»Hvis man kigger på alderssammensætningen, så er det især dem under 45, de unge arbejdsdygtige mennesker, som der er færre af, mens der ikke er blevet færre over 65. Det indikerer, at nedgangen skyldes fraflytning. Selvom der egentlig stadig bor en del børn, sker der et fald, når vi når over de 20 år, og det har noget at gøre med, at de unge flytter efter uddannelsestilbud uden for Lolland-Falster,« siger Therese Lucia Friis Holmager.

I en anden undersøgelse fra AE fra 2017 fremgår det, at Lolland, Bornholm og Langeland kommuner som de eneste i landet ligger højt på listen over kommuner, både når det gælder størst nettofraflytning af beskæftigede og størst nettotilflytning af ikke-beskæftigede. Udkantskommunerne bliver dermed både belastet af deres egne udsatte grupper og af eksporten af udsatte grupper fra andre kommuner.

»Overdødeligheden kan skyldes tilflyttere og fraflyttere. Det handler både om dem, man mister på Lolland-Falster, og hvem der kommer til. Jeg synes, at det geografiske perspektiv er interessant. I Danmark har vi haft en stigende ulighed i indkomst fra 1980erne til nu, som har medført både en stigende social ulighed og ulighed i middellevetid. Mit studie indikerer en stigende geografisk ulighed i sundhed. Det er en form for segregering, som vi ser i Danmark,« siger Therese Lucia Friis Holmager.

 

Læs også artiklen om en ny gentest, så læger kan vælge doser og præparater ud fra patientens unikke dna-profil: »Min egen medicin«