Flere jubilæer faldt sammen, da A.P. Møller Fonden i 2013 erklærede sin hensigt om at forære én milliard kroner til landets skoler. Dels markerede den glade nyhed 100-årsdagen for Mærsk Mc-Kinney Møller, fondens mangeårige formand, der var død året forinden. Dels ville donationerne begynde at dryppe fra fonden i det følgende år, 2014, hvor danskerne kunne fejre 200-året for indførslen af undervisningspligten.
Målet med bevillingerne, som siden da har rundet 550 millioner kroner, er ifølge fondens hjemmeside at skabe »varige faglige og pædagogiske forbedringer« i folkeskolen. Skoler ansøger selv om midler til efteruddannelse og undervisningsmilder, og et bedømmelsesudvalg udvælger efter fondens udsagn efter »den størst mulige effekt på elevernes læring og trivsel« inden for »et bredt spektrum af folkeskolens faglige og pædagogiske områder«.
Læs også om formanden for de unge socialdemokrater, som er tilhænger af karakterer: »En farlig vej«
Men i uddannelseskredse peger flere på, at det kniber med bredden i A.P. Møller Fondens bevillinger. Måske skyldes det et sammenfald mellem milliarddonationen og en anden vigtig begivenhed: folkeskolereformen, som trådte i kraft i august 2014 og indførte en strammere styring af landets skoler ved hjælp af længere skoledage, tests og mere end 3000 færdigheds- og vidensmål, som eleverne skulle evalueres efter. Dele af reformen er siden blev rullet tilbage efter kritik fra lærere, der følte sig overvåget og klagede over at skulle behandle deres elever som arbejdere på en vidensfabrik. Daværende undervisningsminister Merete Riisager skar ned på de mange læringsmål, ligesom også den nuværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, har varslet et opgør med den stramme kontrol af skolerne.
Til gengæld lever ånden fra folkeskolereformen videre i mange af de 159 projekter, som A.P. Møller Fonden har støttet siden 2014. Det mener i hvert fald Thomas Aastrup Rømer, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, der løbende har kommenteret fondens bevillinger på sin blog. Ifølge Rømer har størstedelen af projekterne det samme læringssyn, som blev introduceret med reformen. Fondens syv største bevillinger er gået til områder som »læringsmålstyret undervisning«, »synlig læring«, »læringsmål«, »læringsfællesskaber« og »læring- og kompetenceudvikling« – alt sammen begreber, der var centrale for reformen.
»Fondens tildelinger har en klar ideologisk hældning,« siger Thomas Aastrup Rømer. »Man ser det samme instrumentelle syn på læring, som man så i folkeskolereformen. Det er en meget snæver definition af, hvad skoler skal kunne, og under den ligger en politisk dagsorden, som fonden er med til at promovere.«
Uendeligt tupperware-party
A.P. Møller Fonden, hvis fulde navn er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, blev stiftet i 1953 og står blandt meget andet bag opførslen af Operaen og Amaliehaven i København. Sidste år støttede fonden også den omdiskuterede restaurering af Nyborg Slot for 130 millioner kroner. Skoledonationerne har været mindre opsigtsvækkende, men lokalt har flere af dem alligevel givet anledning til debat. I Nordsjælland fik fire kommuner støtte fra fonden til at købe efteruddannelseskurser i »synlig læring«, et koncept udviklet af den newzealandske forsker John Hattie. Hattie udbyder sit Visible Learning Plus-koncept per licens og var en gennemgående pædagogisk reference i arbejdet med folkeskolereformen fra 2014.
Men Lyngby-Taarbæk Kommune trak sig fra kurserne, efter at viceborgmester Simon Pihl Sørensen i en tale til kommunalbestyrelsen havde kaldt konceptet »sekterisk, nærmest facistoidt og udansk«. Simon Pihl Sørensen uddyber til Weekendavisen:
»Der er ikke noget galt med John Hatties forskning, men man har rullet det ud i et uendeligt tupperware-party, hvor man skal udfylde sedler, og folk får tildelt titler. Til møderne er der en stemning, hvor man skal sige ’ja’ og klappe hinanden på skulderen. Der er noget Tvind over det. Det er ensrettende og fordummende, og vi gør grin med både lærere og elever ved at gå med til det. Men i folkeskolen hænger pengene jo ikke på træerne, og A.P. Møller Fonden ville gerne støtte det. Det bliver præsenteret som forskning, og hvem kan have noget imod det? Vi skal jo være med på beatet, og når det er eksternt finansieret, er det svært at sige nej. Det er en uhellig alliance af penge og et pædagogisk modefænomen, og det var som at se millioner af lemminger løbe derudaf i hele Danmark, i skoler og forvaltningen. Der var ingen, der turde sige, at det i bedste fald var kejserens nye klæder – og i værste fald skadeligt for skolerne.«
På Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet er Niels Møller ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling om udrulningen af »synlig læring« i Skanderborg Kommune, som dog ikke modtog støtte fra A.P. Møller Fonden, men selv finansierede den 4,8 millioner kroner dyre efteruddannelse af lærerne:
»Det kaldes ’kompetenceudvikling’, men er også en politisk styringsform,« siger Møller. »Med skolereformen fik kommunerne ansvar for at indføre en strammere styring af skolernes kompetenceudvikling. Lærerne skulle vide, hvor effektive de var, ved at måle elevernes output og hente hjælp udefra til at gøre det. Det er grundlæggende det samme, som A.P. Møller Fonden har bidraget til med en milliard kroner.«
Også en efteruddannelse af danske lærere i Norge har vakt opsigt. I 2017 betalte A.P. Møller Fonden 12 af de i alt 21 millioner kroner til en masteruddannelse for 100-160 danske skoleledere fra Aalborg og København ved Handelshøyskolen BI i Oslo.
Skolen uddanner lærere til hele Oslo og var på det tidspunkt under voldsom kritik i hjemlandet – især takket være læreren Simon Malkenes’ bøger Det store skoleeksperiment og Bag facaden i Osloskolen.
»Uddannelsen for skoleledere er importeret fra USA og er bygget op om en uddannelsesøkonomisk forståelse af skole og lederskab,« siger Malkenes til Weekendavisen. »Den bruger tests og big data som grundlag for at måle elevernes kundskaber. Man taler om skolen som ’en koncern’, altså som en virksomhed, der skal producere testresultater. Elevernes output er altafgørende. I Oslo fik skolelederne også resultatkontrakter, så de modtog en bonus, hvis eleverne havde gode testresultater. Det har korrumperet hele systemet.«
Da aftalen med Handelshøjskolen i Oslo blev indgået, pegede Aalborg Kommune blandt andet på Osloskolernes evne til at hjælpe fagligt svage elever. »Målet er at løfte bunden,« forklarede kommunens læringschef dengang til Jyllands-Posten.
Men det afviser Simon Malkenes, at Handelshøjskolen har været i stand til: »Det kan måske være god reklame for lederuddannelsen, men det er ikke sandt. Osloskolen har ikke været med til at udligne de sociale forskelle. Tværtimod har vi fået segregering og større forskelle mellem skolerne.«
Den forhenværende danske skolelærer Erik Schmidt undrede sig også over valget af efteruddannelse for de danske skoleledere. I 2018 rejste han til Oslo for at se nærmere på Handelshøjskolen.
»Det efterlod et indtryk af et ekstremt topstyret system, hvor lærerne skal udføre andres ordrer og ikke har den uafhængige rolle, som de traditionelt har haft i nordiske skoler,« siger Schmidt, der i dag er leder af et forlag, der udgiver bøger om pædagogik og uddannelse. »Det undrede mig. Jeg troede faktisk, at vi efter debatten om folkeskolereformen og den massive kritik af de nationale test var forbi alt dét. Jeg troede, at vi havde indset, at det ikke nytter med den totale overvågning og dataficering af folkeskolen.«
Ifølge Erik Schmidt kunne en forklaring på valget af efteruddannelse være, at et medlem af A.P. Møllers bedømmelsesudvalg også er underviser på Handelshøjskolen i Oslo. Da Schmidt påpegde den mulige interessekonflikt i en kronik i Politiken Skoleliv, afviste A.P. Møller Fonden i et svar, som fondens sekretariatschef også henviser til:
»Udvalgsmedlemmer deltager naturligvis ikke i behandlingen af ansøgninger, hvor de er inhabile f.eks. pga. tilknytning til en kommune eller en efteruddannelsesinstitution.«
Sekretariatschef Hans Kristian Kristensen uddyber i en e-mail til Weekendavisen:
»Formålet med donationen var og er at bidrage til et bredt fagligt løft i folkeskolen. Donationen kan bruges til at støtte alle former for efter- og videreuddannelse, der falder indenfor folkeskolelovens formålsparagraf. De første bevillinger fra donationen blev givet i 2014, og helt forventeligt har mange ansøgninger taget udgangspunkt i folkeskolereformens brede målsætninger og mange indsatsområder. Fonden har støttet en lang række meget forskellige initiativer, og det giver ganske enkelt ikke mening ud fra et enkelt eller nogle få initiativer at søge at tillægge fonden særlige holdninger. Vi støtter bredt, og det vil vi fortsat gøre. Det er skolerne og kommunerne, der står med udfordringerne og derfor definerer initiativerne. At vise folkeskolens mange aktører tillid er et afgørende element i vores praksis.«
Læs også om, at flere forældre betaler for privat lektiehjælp til deres børn: »Et skridt foran«
