Ejerskab. Hvad er Venstre? En kulturbærende bevægelse eller en lydig kampagneorganisation? Baglandet og Løkke udkæmper en tyve år gammel kamp om partiets sjæl.
Befrielsens øjeblik
Lars Løkke Rasmussen er ikke nogen dårlig ordmager, og da oprøret mod ham tirsdag bredte sig til alle afkroge af Venstre, erkendte han på Facebook, at der da var nogen utilfredshed derude. Men hvis Venstre efter to gode valg skal blive endnu større, så må man altså slukke de ulmende gløder »i stedet for at puste til dem og brænde det hele af«, som han formulerede det.
Det billede må den mest enfoldige bondetamp vel kunne forstå. Hvis den fine kornmark kort før høsten trues af uheldigt tabte gløder, måske stammende fra gnister i formandskabet, skal man pøse vand på, ikke hjælpe flammerne på vej med risiko for at se både mark og gård forvandlet til aske.
Del:

