Italien befinder sig på ny i regeringskrise, efter at Lega-leder, viceregeringschef og indenrigsminister Matteo Salvini i sidste uge trak stikket til den regering, som i 14 lange og forvildede måneder har forsøgt at lede republikken på trods af store forskelle mellem de to store, populistiske regeringspartnere, Lega og Femstjernerne (M5S). Den officielle anledning var uenighed om en ny hurtigtogforbindelse gennem Alperne mellem Torino og Lyon. De to partnere stemte imod hinanden i parlamentet.
»Tillidsforholdet er brudt. Vi kan ikke fortsætte,« lød det fra Salvini.
Men anledningen kunne have været hvilken som helst. Sagen er den, at da regeringen blev dannet i juni sidste år, var Lega det mindste parti og M5S det store. Siden er Salvinis popularitet vokset eksplosivt og har vendt styrkeforholdet på hovedet, i hvert fald i meningsmålingerne, som spår Lega i nærheden af 40 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Endnu flere, helt op mod 62 procent, ønsker Salvini som regeringsleder. Og lidt færre, 52 procent, ønsker ham endda som konge, hvis der havde været mulighed for det, ifølge instituttet Gpf Inspiring Research.
Salvini er, uanset hvordan man vender og drejer det, den mest populære italienske politiker siden den fascistiske diktator Mussolini. Derfor har han nu begivet sig til »banken« for at veksle sin popularitet i reel politisk magt, mens han endnu har vind i sejlene.
Han vil have valg. Hurtigst muligt. Hvilket vil sige oktober. Og han lægger ikke skjul på, at han går efter regeringslederposten og helst bare vil bestemme selv.
»Vi har truffet en modig beslutning. Nu spørger jeg italienerne, om de har lyst til at give mig fuld magt til at føre vores løfter ud i livet uden klodser om benet,« sagde Salvini efter endnu et folkemøde i sidste uge.
Denne særlige vending, »fuld magt«, på italiensk pieni poteri, har givet anledning til dyb bekymring i de dele af det italienske samfund, som ikke støtter Salvini. Den sidste politiker, som brugte udtrykket, var netop Mussolini, og han brugte den fulde magt til at køre ikke blot sig selv, men hele landet i afgrunden.
Men sporene skræmmer tilsyneladende ikke størsteparten af de italienske vælgere, som er tiltrukket af fremstillingen af den nye, stærke mand, der under sin evige valfart rundt i republikken spyr selfies med borgere ud med en frekvens på 1.500 om dagen, når det går hedest til. Som lover 15 procent skat, uanset hvad EU siger. Og som vil stoppe for migrationen.
Samling uden om Salvini?
Spørgsmålet er imidlertid, om Salvinis vej til banken bliver noget længere, end han havde forestillet sig. For i Italien er der sjældent noget, der går efter bogen.
Således er der måske ved at dannes et nyt flertal i parlamentet uden om Lega, bestående af M5S og udbrydere fra Italiens socialdemokratiske parti, anført af tidligere premierminister Matteo Renzi, som har befundet sig i en politisk skyttegrav, siden han efter sin personlige politiske fallit måtte gå af ikke bare som regeringsleder, men også som partiformand.
Læs også »Moscopoli«: Italien er blevet ramt af en politisk skandale af dimensioner
Renzi og M5S er tæt på at være dødsfjender. Men Femstjernerne vil gøre alt for at undgå et valg, hvor de vil blive halveret, og Renzi er tilsyneladende klar til at bryde med sit parti og den nye ledelse og gå sin egen vej sammen med store dele af de socialdemokratiske parlamentarikere for at vende tilbage til regeringspaladset og udskyde tiden til næste valg, hvor den nye partiledelse formentlig vil fjerne så mange af hans folk som muligt fra opstillingslisterne. Pludselig er de i samme båd.
En generalprøve på den nye akkord kunne opleves i denne uge, da Lega fik nedstemt et forsøg på at fremskynde en mistillidsafstemning om regeringen. Den kommer nu først til at foregå i næste uge. Hvis regeringsleder Conte da ikke forinden vælger at gå til præsident Mattarella og meddele, at han går af. Hvilket under alle omstændigheder synes at være et spørgsmål om tid.
Der er også den mulighed, at Salvini ombestemmer sig og får klinket skårene med Femstjernerne nok en gang. I forbindelse med den seneste afstemning i parlamentet appellerede han i hvert fald til Femstjernerne og opfordrede til, at de sammen gennemfører en reduktion i antallet af parlamentarikere, inden de går hver til sit.
Sådan cykler alle rundt i manegen uden at skabe andet end endnu mere forvirring. Og den bliver ikke mindre af, at regeringen endnu ikke er faldet, at Salvini stadig er viceregeringsleder og indenrigsminister, og at også alle de andre Lega-ministre sidder på deres pladser.
Om Salvini til sidst beordrer alle sine folk ud af regeringen for at forværre krisen, er ikke til at finde ud af. Om Conte vil kæmpe til det sidste eller smide håndklædet i ringen, ved heller ingen. Om der vil blive skabt en ny regering uden om Lega, er svært at spå om, ligesom det heller ikke er til at sige, hvad konsekvenserne vil blive for det største oppositionsparti, socialdemokraterne.
Selv hvis der kommer valg til oktober, og Lega vinder »fuld magt« eller må gå sammen med dele af den gamle højrefløj for at få flertal, så er det heller ikke til at overskue, hvad konsekvenserne vil blive for Italiens økonomi og landets forhold til EU, ud over at de næppe vil blive gode.
Der står en finanslov og blinker forude, og Salvini har sagt, at han har tænkt sig at gøre, som det passer ham og blæse på EU og alle dens regler. Hvis han lever op til sine ord, er Italien ikke blot på vej ud af euroen; det er også svært at se, hvordan landet kan forblive medlem af Unionen.
Italien har altid været en rodebutik, og det eneste, man kan forudsige lige nu, er endnu mere rod. Selv paven er bekymret over, hvad han kalder »taler, der minder om Hitlers i 1934«. Også Beppe Grillo, komikeren, der grundlagde M5S, er dukket op i offentligheden på ny med budskaber om at undgå et valg i utide og »standse barbarerne«, som han udtrykker sig.
I mellemtiden bliver Salvini blot stærkere og stærkere, og intet synes at kunne standse hans vej til den magt, han så brændende ønsker sig.
