Trofæmanden

Joachim B. Olsen står til en fest på Folkemødet på Bornholm, da to kvinder, han ikke kender, kommer hen til ham. Uden at præsentere sig selv begynder den ene kvinde at knappe hans skjorte op.

»Hun siger ligeud: ’Min veninde vil gerne være sammen med dig.’ Det er meget, meget direkte og målrettet. Jeg følte mig smigret, det vil jeg ikke lægge skjul på,« siger Joachim B. Olsen.

Folketingspolitikeren siger til kvinden, at han er beæret over tilbuddet, men at han er gift og takker nej. Så forsvinder kvinderne lige så hurtigt, som de dukkede op, og tilbage stod Joachim B. Olsen med en fornemmelse af at have mødt en kvindetype, som sjældent står frem i den offentlige debat, men som i høj grad huserer ude i virkeligheden.

»For nogle kvinder er magt, indflydelse og penge et afrodisiakum. Det synes jeg er ret åbenlyst, og det ville være dejligt, hvis flere kvinder kunne anerkende det i den her debat. Nogle er meget højt oppe på barrikaderne, når det handler om konkrete mænd, der bliver anklaget for at have misbrugt deres magt, men de taler ikke højt om, at nogle kvinder er lige så seksuelt målrettede som mænd. Berømmelse er noget, som gør en mand mere attraktiv hos det modsatte køn, og det er der intet galt i. Kvinder står bare ikke ved det i særligt stort omfang,« siger Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Han peger på, at den magt, mænd kritiseres for at udøve, er den selvsamme magt, som nogle kvinder bliver draget af.

Hans indspark i debatten kommer, efter at MeToo-bevægelsen fejrede sin etårs-dag i mandags. MeToo-beretningerne eksploderede, efter at Hollywood-producenten Harvey Weinstein blev anklaget for at have voldtaget og forgrebet sig på flere kvinder, og siden fulgte anklager mod skuespilleren Kevin Spacey og mange andre. Komikeren Bill Cosby blev for nylig dømt for at have bedøvet og misbrugt en ung kvinde i 2004, og dermed blev han den første, offentligt kendte mand siden MeToo-bevægelsen, der er blevet dømt i et retssystem.

I alle sagerne har kritikken lydt, at mændene har udnyttet deres magtposition over for kvinder, der stod under dem i hierarkiet. Joachim B. Olsen bifalder den del af kampagnen, der har fået de skjulte overgreb frem i lyset, men han mener, at magt er et fænomen, der ikke kun udøver sin funktion den ene vej.

»Der er kommet nogle sager frem, hvor det er ret åbenlyst, at nogle mænd misbruger deres magtposition. De presser nogle kvinder og overskrider deres grænser, og nogle af de kvinder har haft svært ved at sige nej. Den slags adfærd lever ikke op til et vestligt mandeideal i mine øjne. Det må alle tage afstand fra, men hvis alt kommer til at handle om magtrelationer, bliver skævheden i sig selv et problem. Det er nedgørende over for kvinder, hvis MeToo-bevægelsen fører derhen, at ethvert forhold med en berømt eller magtfuld mand betyder, at kvinden ikke har taget et oplyst valg. Så bliver kvinder automatisk gjort til ofre,« siger Joachim B. Olsen.

– Der er ikke så mange mænd, der står frem og beskylder smukke kvinder for at forfølge dem. Hvor ser du, at kvinder tiltrækkes af mænd med status?

»Det er jo åbenlyst, at det foregår. Hvorfor har pornostjerner sex med Donald Trump? Hvorfor var Hugh Hefner omgivet af unge modeller? Hvorfor har fodboldspillere ofte smukke kærester og koner,« spørger han og citerer den engelske fodboldspiller Peter Crouch.

Han blev engang spurgt, hvad han ville være, hvis han ikke var blevet fodboldspiller. »Jomfru,« lød svaret.

»Politikere, mænd med indflydelse, mænd med penge har den slags oplevelser indimellem. Jeg har ikke indtryk af, at min oplevelse på Folkemødet var enestående, eller at de kvinder syntes, jeg så ekstremt godt ud. Jeg er en offentlig person, og de ville have en skalp,« siger han.

– Kan de have været tiltrukket af dine analyser af, hvad der er galt med velfærdsstaten?

»Ahr, det tænker jeg ikke,« siger han.

»Men jeg opfattede det på ingen måde som et overgreb. Jeg synes, det var sjovt, at de kvinder havde så utrolig en selvtillid. De ved, hvad de vil have, og så går de efter det. Det er et produkt af ligestillingen, og det er helt i orden.«

– Hvad er problemet så?

»Det polariserer debatten, når vi glemmer, at kvinder også kan være meget seksuelt målrettede. Det efterlader det indtryk, at mænd og kvinder seksuelt er meget forskellige væsener, og at de forskelle, der findes, bliver gjort større, end de er. Mænd bliver gjort til potentielle overgrebsmænd, og kvinder til den svage part. Men der er også en stor fællesmængde, hvor kvinder kan være meget ligefremme, og det fortæller man ikke, når kvinder udlægges, som om de er ofre for magt-ubalancer. Masser af gode ting er kommet frem i MeToo-kampagnen, men det vil være ærgerligt, hvis konsekvensen ender med at blive noget andet end intentionen.«

Det er økonomien, dumme

Tilhængere af MeToo-bevægelsen har primært koblet opgøret med sexisme med det faktum, at kvinder generelt sidder på færre penge og magtfulde stillinger end mænd. Den økonomiske underlegenhed fører til, at kvinder også socialt og seksuelt er underlegne og dermed ofre for overgreb og chikane, lyder argumentet. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt pegede netop på magtforholdene, da hun holdt tale ved en MeToo-fejring i Imperial Bio i København mandag. Her sagde hun, at MeToo og diskussionen om overgreb ikke handler om sex, men magt:

»Vi er rigtigt mange, der i lang tid har været trætte af hverdags-sexismen. Nærmest hver eneste kvinde – det gælder også mig selv – har på et tidspunkt følt sig krænket i nattelivet, på arbejdspladsen eller i den kollektive trafik,« sagde hun og pegede på skæve magtforhold.

»Vi ved, at mænd igennem årtusinder har haft mere magt end kvinder, og det ville egentlig være mærkeligt, hvis det ikke på en eller anden måde har sat sig i vores alle sammens måde at omgås hinanden på,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Men forklaringen om den økonomiske ubalance køber Joachim B. Olsen ikke.

»Jeg er helt uenig i, at det her har noget at gøre med magtrelationer i forhold til økonomi. Selv kvinder med høje indkomster finder ofte sammen med mænd med endnu højere indkomster. Der findes en lille andel af mænd, der ikke opfører sig ordentligt, og det er godt, at vi får det frem. Men jeg mener ikke, at de her sager er dækkende for, hvordan mænd og kvinder generelt har det sammen,« siger han.

– Men hvis magtfulde mænd er mere eftertragtede, er potentialet for magtmisbrug så ikke større?

»Jeg tror ikke, at de opfører sig dårligere gennemsnitligt set. Mænd med indflydelse er jo meget forskellige.«

– Har de så et særligt ansvar over for de kvinder, der er interesserede i dem?

»Som leder af en virksomhed har man i hvert fald et ansvar. Har du indflydelse og magt via din position, skal du da tænke over, hvordan du opfører dig, for du skal også kunne lede om mandagen, når du er tilbage på kontoret. Man skal være professionel og kunne styre sine impulser, men det er nu ikke mit personlige indtryk, at de mænd opfører sig værre end andre. Jeg tror tværtimod, at de har nogle kvaliteter, som man skal besidde for at komme frem i en organisation, som disciplin og selvbeherskelse.«

Kvinder med magt får færre dates

På ét punkt giver han dog feminister ret. Han mener, at kvinders tiltrækning af mænd med status ikke gør sig gældende den modsatte vej i samme grad. »Det er rent anekdotisk, men min fornemmelse er, at flere mænd bliver utrygge ved kvinder med magt end omvendt. Nogle mænd bliver usikre på sig selv, når de møder kvinder med magt, og det er den anden side af den logik. Flere mænd vil finde det sværere at skulle være nummer to, og det er bestemt noget, mænd skal arbejde med.«

– Er det ikke erobringstogtets mekanisme, som du beskriver dér?

»Jo. Jeg tror, at kvinder, der har magt og indflydelse, har sværere ved at få dates end mænd.«

Men hvorfra udspringer den asymmetriske attraktion­s­økonomi, hvis ikke fra den globale, økonomiske ulighed? Ifølge Joachim B. Olsen er der nogle langt mere rodfæstede mekanismer på spil.

»Der er selvfølgelig en social del, og det kan være, at den forsvinder i takt med, at samfundet og teknologien ændrer sig, og de fysiske forskelle betyder mindre. Men jeg tror, at det ligger dybt og naturligt i os, at mange kvinder vil have en mand med ressourcer. Jeg tror også, at det er derfor, mænd konkurrerer så meget og jagter alle de ting. Hvis man gør alt til sociale konstruktioner og magtforhold, risikerer man at gøre skade på mennesker og gøre kvinder til ofre for nogle strukturer i samfundet.«

 

Læs også Leny Malacinskis kommentar »MonicaToo« fra Weekendavisen # 40, fredag 5. oktober 2018.