Streaming

Heksejagt

De fleste kender nok til The Red Scare, den amerikanske heksejagt på kommunistsympatisører i begyndelsen af Den Kolde Krig. Færre husker måske The Lavender Scare, den samtidige udrensning af homoseksuelle fra statsapparatet. 

Netop denne udrensning er omdrejningspunktet for miniserien Fellow Travelers, et gribende melodrama baseret på Thomas Mallons bog af samme navn fra 2007, hvor Matt Bomer og Jonathan Bailey spiller nok deres livs roller som henholdsvis den åleglatte bureaukrat Hawkins Fuller og den glødende idealist Tim Laughlin, der mødes i 1952 til en valgfest for ingen ringere end senator Joseph McCarthy og indleder en affære, som skal ende med at spænde over tre årtier.

Serien er så langtfra perfekt – vi har teknologien til at lave falske videoer af Mette Frederiksen på talerstolen, men åbenbart ikke til at få Matt Bomer til troværdigt at ligne en 65-årig – men se den især for den del af historien, der dykker ned i slibrighederne og rænkespillet i de paranoide 50eres Washington, og for det komplekse, evigt foranderlige og ganske hede sam- og magtspil mellem de to hovedroller. Og så selvfølgelig for den betimelige påmindelse om en ikke så fjern fortid, hvor al afvigelse fra den heteroseksuelle kernefamilie blev set på og forfulgt som en trussel mod samfundet.

Fellow Travelers, SkyShowtime.

Teater

Enmandskraftpræstation

I sidste uge anbefalede min kollega Sarah von Essen skuespiller og it-boy Andrew Scott i Netflix-genfortolkningen af The Talented Mr. Ripley, og det er ikke, fordi denne plads skal blive en regulær Andrew Scott-fanklub … men Scott synes at have momentum netop nu, så hvorfor egentlig kæmpe imod?

Andrew Scott er allevegne: på små og store lærreder og på de skrå brædder. I efteråret indtog han ikke blot hovedrollen, men samtlige roller i forestillingen Vanya, en genfortolkning af Tjekhovs Onkel Vanja bearbejdet af Simon Stephens og instrueret af Sam Yates.

Den storroste og totalt udsolgte enmandsforestilling blev optaget live på National Theatre i London og siden vist i udvalgte biografer, herunder Grand Teatret i København, der har to ekstravisninger i maj. Endnu ikke overbevist? Så prøv at se Andrew Scott folde sig ud i de tilgængelige klip på YouTube. Selv hvis man ikke deler redaktionens besættelse, skulle man da være et skarn, hvis ikke man greb muligheden for at opleve en skuespilpræstation, man ellers næppe ville få adgang til.

Vanya, Grand Teatret 9. og 10. maj.

Musik

Dansenostalgi

Var man det mindste i tvivl om, at indie sleaze og 00ernes sortromantiske hedonisme er tilbage, så se blot, hvilket nys genforenet band, der til juli spiller koncert i København: dansepunkmastodonterne Gossip, hvis frontfigur, Beth Ditto, i slut-00erne og de tidlige 10ere prydede forsiden på ethvert musikmagasin med respekt for sig selv. Og som leverede titelmelodien til den ikoniske trailer for første sæson af kultungdomsserien Skins, »Standing in the way of control«, et forførende dansabelt vredesbrøl, der – bare lige for at forankre os i tiden – oprindeligt blev skrevet som reaktion på daværende præsident George W. Bushs forsøg på at begrænse retten til homoægteskaber i USA.

Men er der også andet at komme efter end rendyrket 00er-nostalgi? Ja da. Selvom denne aldrende millennial dårligt kan forestille sig noget mere forløsende end at trække i et par neonfarvede leggings og skråle med på c-stykket i breakupbangeren »Yr Mangled Heart« – »I don’t want the world/ I only want what I deserve« – vil jeg vove den påstand, at har man blot en puls og to fødder at flytte med, vil man få en fest med Gossip. I marts udgav bandet sit første album i 12 år, og det er faktisk helt udmærket. Men come on: Vi er der jo for det gamle.

Gossip, Amager Bio 2. juli.

Satire

Mobbefryd

Helt ærligt: Vil man ikke hellere udsættes for præcis mobning end upersonlig ros? Netop fryden ved at blive set og nådesløst spejlet tror jeg er en af årsagerne til de senere års opblomstring af satiriske memeprofiler, der gør grin med særlige nicher eller segmenter med den slags præcision, som man kun kan mønstre, hvis man selv har en rem af huden.

Herhjemme excellerer især Instagram-profilen cand.merc.memes for desillusionerede kontornussere i den disciplin. Men der er stadig ingen hverken over eller ved siden af det amerikanske satiresite Reductress, som bedst kan beskrives som en slags The Onion eller Rokokoposten for yngre og i egen selvforståelse progressive kvinder (men at dømme ud fra, hvor mange mandlige bekendte jeg kan tælle blandt Instagram-følgerne, kan alle køn vist grine med), der via den simple, men geniale sammenstilling af fortrinsvis arkivfotos og falske, men samtidig frygteligt sande overskrifter udstiller vores kollektive idiosynkrasier og livsløgne. 

Tag for eksempel »Kvinde er så fjollet at tro, at hun bare lige skal klare sig igennem denne uge«, »98 procent af kvindes holdninger kommer fra tweets, som hun ikke helt kan huske« og alltime-klassikeren: »Sådan gaslighter du din mand til at tro, at han allerede har en podcast.«

@reductress, Instagram.

Podcast

Radiohistorie

Sjældent har noget projekt været så udskældt på forhånd som den nu lukkede radiokanal 24syv, tidligere kendt som Radio LOUD, der i den brede offentlighed blev selve hadebilledet på lukningen af det oprindelige Radio24syv. Derfor er der også noget poetisk over, at kanalen brugte sine sidste dage op til sendetilladelsens udløb 31. marts på at udsende en podcastserie, der opruller historien om netop Radio24syvs fødsel, storhed, kaos og skandaler – og selvfølgelig det uskønne mediepolitiske forløb, der endte med at koste den populære radiokanal livet.

Historien om Radio24syv er produceret af produktionsselskabet Filt og tilrettelagt af Maja Adjoa og Lea Linstow med »total redaktionel frihed«, og de har fået en bred vifte af kilder på snart sagt alle sider af bordet i tale (men meget sigende ikke Radio24syvs daværende kanalchefer, Mikael Bertelsen og Mads Brügger). Det er velfortalt, omend paradoksalt nok lidt vel høflig radiohistorie, og bedst er podcasten, når den forsøger at besvare spørgsmålet om, hvilket aftryk Radio24syv på godt og ondt har sat på dansk radio anno 2024.

Historien om Radio24syv, Filt for 24syv.