En række udbrud af højpatogen fugleinfluenza af undertypen H5N1 hos amerikansk malkekvæg vækker bekymring blandt forskere og sundhedsmyndigheder. Mandag i sidste uge blev panderynkerne dybere, da en 52-årig mand fra staten Texas også testede positiv efter kontakt med smittede køer.

Både han og det syge kvæg er inficeret med varianten 2.3.4.4b, der opstod i 2020 og siden har taget livet af millioner af vilde og tamme fugle verden rundt, og som på det seneste også har fundet vej til en række arter af pattedyr, mindst 25 i alt.

H5N1 er ikke tidligere konstateret hos køer, og det er første gang, at smitte springer fra pattedyr til menneske.

Skal vi være bekymrede?

Det korte svar er ja, lyder det fra Lars Erik Larsen, professor i virologi på Københavns Universitet med særlig ekspertise i fugleinfluenza.

»Den ultimative bekymring er, at 2.3.4.4b-varianten med tiden muterer i en grad, så den får lettere ved at inficere og smitte mellem mennesker og dermed for alvor bliver farlig,« siger han, for det kunne i værste fald føre til en ny pandemi.

»Der er vi slet ikke endnu, men hver gang virus springer til nye arter af pattedyr – især dem, vi lever tæt sammen med – vokser risikoen. At virus nu beviseligt er sprunget fra pattedyr til menneske, understreger, at vi skal være på vagt.«

Hvad ved vi?

I skrivende stund er mindst 15 kvægbesætninger i seks amerikanske stater ramt af udbredt smitte. 10-15 procent af dyrene i de berørte besætninger er syge, men der er ingen meldinger om døde køer.

De talrige udbrud er først og fremmest overraskende, siger Lars Erik Larsen:

»Ingen ædru virolog ville teste køer for fugleinfluenza, fordi kvæg som udgangspunkt ikke smittes med influenza A; den overordnede virustype, H5N1 tilhører. Køer og andre drøvtyggere rammes normalt af influenza D, som er noget ganske andet.«

Den 52-årige amerikaner er ramt i mild grad. Hans eneste symptom er øjenbetændelse, og han er nu i behandling.

Fugleinfluenza smitter som udgangspunkt dårligt mellem pattedyr, og hidtil har forståelsen været, at pattedyr – og mennesker – udelukkende inficeres efter direkte kontakt med syge fugle.

Officielt er mindst 11 mennesker testet positive for 2.3.4.4b siden 2020 – i alle tilfælde via fugle.

Virus hos den smittede amerikaner ligner til forveksling den, der er konstateret hos køerne. Der er dog den vigtige forskel, at virus hos manden bærer mutationen E627K, der gør det lettere at inficere mennesker.

»Det er en kendt mutation, der ses hos blandt andet mennesker og ræve, der smittes med H5N1. Mutationen opstår lynhurtigt og øger virus' tilpasning hos værten,« siger Lars Erik Larsen.

E627K er ikke fundet hos køerne, og det er godt, siger professoren:

»Det vil øge risikoen for smitte mellem køer og mennesker, hvis mutationen også udvikles i kvæget. At E627K kun er fundet hos den smittede person, viser, at den er opstået hos ham.«

Tidligere varianter af H5N1 er siden 1997 fundet hos minimum 887 personer, fortrinsvis i Asien. Af dem er halvdelen døde.

Fra WHO lyder det, at risikoen for og ved smitte med H5N1 stadig er lav blandt mennesker.

Hvad ved vi ikke?

Det mest presserende ubesvarede spørgsmål er, om der er tale om ét smitteudbrud hos en enkelt besætning – der siden har spredt sig til andre via handel med malkekvæg på tværs af stater – eller om smitten er opstået flere forskellige steder uafhængigt af hinanden.

»Et enkelt smitteudbrud, der siden har spredt sig, er en meget mindre alvorlig situation end talrige udbrud, der ikke har nogen forbindelse til hinanden. Sidstnævnte vil indikere, at virus er all over,« siger Lars Erik Larsen.

Også selve kilden til smitte er ukendt.

»Den oplagte forklaring er fugle, der jo har let adgang til kvæg mange steder, men der kan også være andre smittekilder. En af flere teorier går ud på, at fluer, der har ædt af døde fugle, har båret smitten videre til malkekøer ved at sætte sig på deres yver,« siger Lars Erik Larsen.

Foreløbig er det også uvist, om køer smitter hinanden direkte via aerosoler i luften, eller om smitten eksempelvis skyldes malkeudstyr, der deles af hundred- eller tusindvis af køer.

De smittede køer har påfaldende meget virus i kroppen. Nærmere bestemt yveret og mælkekirtlerne.

»Ifølge de rapporter, jeg har set, taler vi om voldsomt store virusmængder i de smittede køers mælk,« siger Lars Erik Larsen.

Af samme årsag lyder en hypotese, at virus er særligt gearet til opkoncentration i mælkekirtlerne. Det kan forklare, hvorfor kalve tilsyneladende ikke smittes nær så meget som det voksne malkekvæg, og hvorfor kødkvæg hidtil er gået fri.

Kristoffer Lottrup

Ni måneder i helvede