Jurnalister billede

Cecilie Cronwald

(f. 1985) er redaktør for Ideer, Weekendavisens videnskabssektion. Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Massachusetts og BA i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet.
Kommentar. Når mødre påtager sig for meget ansvar i forældreskabet, har det en pris – både for børn, fædre og parforhold.

Mor ved bedst

I de seneste uger har diskussionen om kvinders mental load bølget frem og tilbage i medierne. Bør fædre blive bedre til at engagere sig i Aula-tråde, tøjkøb og legeaftaler? Eller er det mødrene, der skal lære at slappe lidt af?

At udpege helte og skurke er normalt ikke videnskabens opgave. Men forskning peger på, at i hvert fald nogle kvinder – bevidst eller ubevidst – rager omsorgsarbejde til sig på farens bekostning, og at det kan være dårligt for både børn, fædre og parforhold.

DER KAN VÆRE mange grunde til, at moren påtager sig den største del af ansvaret, især i starten af barnets liv: Det er hende, der har båret barnet i ni måneder. Det er hende, der har født; og hvis barnet skal ammes, er det hende, der lægger krop til. Som regel er det også hende, der tager den første og længste del af barslen. 

Nogle mener, at kvinder er født med en overlegen omsorgsevne. Mere sandsynligt er det måske, at mødre tidligt opbygger en ansvarsfølelse og en ekspertise, som det kan tage tid for fædrene at indhente.

I nogle tilfælde kan forspringet udvikle sig til det, forskere kalder maternal gatekeeping, hvor kvinden begrænser eller kontrollerer sin partners rolle i forældreskabet. Måske insisterer hun på at putte barnet hver aften, selvom far gerne vil prøve. Måske skælder hun ham ud, hvis han tumler med barnet på den forkerte måde, eller skoser hans opdragelse eller tøjvalg.

Den slags adfærd kan tilsyneladende have en negativ effekt på familielivet. Maternal gatekeeping ser for eksempel ud til at mindske farens engagement i familielivet og kan i sidste ende gå ud over forholdet mellem far og barn.

Det tærer sandsynligvis også på forældrenes forhold til hinanden. Det viser et studie fra 2023, hvor forskere fulgte 277 småbørnsfædre fra Tyskland og Canada i en periode på otte uger. I de uger, hvor fædrene oplevede, at deres partnere havde begrænset eller kontrolleret deres forældreskab mere end normalt, følte fædrene sig oftere ekskluderet fra familielivet og vurderede kvaliteten af den romantiske relation som dårligere.

BETYDER DET SÅ, at den kvindelige gatekeeper er skurken? Ikke nødvendigvis. Forskning viser, at de kontrollerende kvinder ofte har et lavt selvværd, er mere ængstelige og påvirket af stereotype kønsroller. Samtidig spiller partnerens adfærd også en rolle. Hvis faren som udgangspunkt er mere usikker på egen forældreevne eller er tilhænger af traditionelle kønsroller, ser det ud til at føre til mere gatekeeping-adfærd hos moren. 

I stedet for at udpege skurke bør vi måske fokusere på en mere opbyggelig pointe, som træder klart frem i forskningen: at en mere ligelig fordeling af omsorgsarbejdet ikke bare kan aflaste moren, men også styrke båndet mellem far og børn og måske endda styrke parforholdet.