Tusk og oppositionen vinder valget

Polens 66-årige oppositionsleder, Donald Tusk, fra centrum-højrepartiet Borgerkoalitionen bliver efter alt at dømme landets næste premierminister. Det stod klart mandag eftermiddag, da exitpolls, korrigeret med de faktiske tal fra stemmeoptællingen, gav oppositionen et klart flertal.

I den seneste reviderede exitpoll fra instituttet Ipsos stod Borgerkoalitionen til 31 procent af stemmerne. Partiets sandsynlige koalitionspartnere, det centristiske Tredje Vej og venstrefløjspartiet Lewica, får ifølge målingen henholdsvis 14 og 8,6 procent. Hvis denne exitpoll, der er baseret på 90.000 svar fra 900 valgsteder, er korrekt, vil oppositionen råde over 248 mandater i det nye polske parlament – 231 er nok til et flertal.

Det nuværende regeringsparti, det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (med det polske akronym PiS), fastholder ganske vist sin position som Polens største med 36,1 procent af stemmerne. Men det kan partiet ikke bruge til så meget, idet den mulige koalitionspartner, det højreradikale Konfederacja, kun opnåede 6,8 procent.

Stemmeprocenten på 72,9 var den største i Polen siden kommunismens fald i 1989. Det endelige valgresultat ventes først tirsdag omkring middagstid.

Valget får afgørende betydning ikke blot for Polen, men også for Europa. Her fem takeaways fra valget:

1. PiS får chancen først

Som det største parti får en repræsentant for PiS, formentlig den siddende premierminister Mateusz Morawiecki, den første mulighed for at danne regering. Der er spekulationer i polsk presse om, at PiS vil forsøge at splitte Den Tredje Vej, der får omkring 57 mandater i det nye parlament, og tilbyde den fløj i partiet, der udgøres af det gamle Bondeparti, væsentlige indrømmelser for at udgøre parlamentarisk grundlag for en fortsat PiS-regering.

Hvis man skal tro udtalelser fra ledende folk i Bondepartiet, er det spildte anstrengelser. »Jeg udelukker en koalition med PiS. De, der stemte på os, ønsker et regeringsskifte,« sagde således partiets formand, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, mandag.

Dermed vil vejen være banet for, at Donald Tusk kan danne regering med opbakning fra Tredje Vej og Lewica.

2. Nedtur for PiS

PiS' nedtur er total. Ikke blot ser partiet ud til at gå kraftigt tilbage fra de 43,6 procent, det fik ved sidste valg i 2019. Det tabte også de fem folkeafstemninger, partiet havde udskrevet i forbindelse med valget. De polske vælgere skulle blandt andet tage stilling til, om de »støtter adgang for tusindvis af illegale immigranter fra Mellemøsten og Afrika som følge af den tvungne fordeling af migranter, som EU-bureaukratiet har pålagt Polen«. Oppositionen havde opfordret til en boykot af afstemningerne, og den opfordring blev fulgt af størsteparten af vælgerne. Med en stemmeprocent på omkring 40 havde folkeafstemningerne ingen gyldighed.

3. Præsident Duda har vetoret

Tusk og oppositionen har grund til at glæde sig over valgsejren. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Tusk vil være hæmmet af, at den tidligere PiS-politiker Andrzej Duda fortsat i i alt fald halvandet år endnu vil være polsk præsident med vetoret til at forkaste lovforslag, han ikke bryder sig om. Og hvis ikke han gør det, kan den polske forfatningsdomstol, som er spækket med folk, der er udpeget af PiS, afvise nye lovinitiativer, der skønnes at være på kant med forfatningen.

Tusk kan således få svært ved at stå ved sit løfte om at afskaffe Polens strenge abortlovgivning, der kun giver mulighed for abort, hvis kvinden er blevet voldtaget eller er i livsfare på grund af graviditeten. Tusk har under valgkampen lovet alle polske kvinder adgang til abort i de første 12 uger af graviditeten. Præsident Duda kan også tænkes at ville nedlægge veto mod et forslag fra Tusk om at gøre civile ægteskaber mellem to af samme køn lovlige (kirkelige vielser af bøsser og lesbiske taler vi slet ikke om).

Hvad Tusk kan gøre, er at rydde op i statslige institutioner, der er spækket med PiS-ansatte – såsom det polske statslige radio og tv, TVP, hvis ensidige propaganda til fordel for PiS længe har udfordret den fri meningsdannelse i landet.

4. Godt nyt for EU

Oppositionens valgsejr er uden tvivl godt nyt for Polens relationer med EU. Tusk kan forventes at gøre et forsøg på at genskabe de polske domstoles uafhængighed, sådan som Europa-Kommissionen har krævet det, selvom han givetvis vil løbe ind i modstand fra præsident Duda. Polen under Tusk vil derfor også have bedre muligheder for at få udbetalt de 35 milliarder euro fra covidhjælpepakken, som Kommissionen har tilbageholdt.

Tusk ventes også at blive en noget mere samarbejdsvillig partner i de forestående forhandlinger om EU-udvidelser og en indskrænkning af de enkelte landes vetoret, end den nationalkonservative PiS-regering var det. Også EUs forsøg på at indføre sanktioner mod Orbáns Ungarn – blandt andet ved at inddrage Ungarns stemmeret i EU – bliver nemmere ved, at det er Tusk, der sidder i regeringskontorerne i Warszawa.

5. ... og for Ukraine

For Ukraine er den polske oppositions sejr formentlig også godt nyt. Ganske vist var den polske PiS-regering længe en af Ukraines mest hardcore støtter i EU. Men under de seneste måneders valgkamp, hvor PiS følte sig trængt fra højre af det Ukraine-kritiske Konfederacja, indtog PiS-regeringen en stadig mere skeptisk position over for Ukraine. Man stoppede den ukrainske korneksport gennem landet af hensyn til de polske bønders interesser og varslede, at det var slut med flere leverancer af polske våben til Ukraine. Også en regering Tusk vil forsvare polske landmænds interesser, men ventes at lægge større vægt på at genetablere et godt forhold til Kyiv.