WASHINGTON – Donald Trumps nye bog udkom i mandags og er allerede en bestseller. Men i USAs hovedstad er det nu ikke let at få fingre i et eksemplar.

Hos min lokale boghandler, Politics & Prose, har de end ikke bestilt bogen hjem. Her bryster de sig ellers af en stor afdeling for politisk litteratur og regelmæssige gæsteoplæsninger ved byens mange politikere og meningsdannere. Men nej: »Det er ikke en titel, vi har tænkt os at sætte på hylderne,« oplyser den normalt så hjælpsomme unge mand bag informationsskranken.