Vargar. Den svenske regering vil reducere antallet af ulve kraftigt. Dermed slår tre årtiers hidsig ulvedebat atter ud i lys lue.
Svensk ulvejagt
Da Håkan Sand indledte sin forskerkarriere ved Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) i begyndelsen af 1990erne, anede han ikke, at han i løbet af få år ville skifte dyr.
»I 1990erne begyndte jeg med at forske i elge, og siden skrev jeg også disputats om elge. Dengang i begyndelsen af 1990erne fandtes der bare en lille bestand af ulve i Sverige, oppe i det nordlige Värmland. Dengang kunne jeg ikke på nogen måde forestille mig, at vi i løbet af bare 10-20 år ville have en ulvebestand på flere hundrede dyr. Endnu mindre, at ulven ville blive et forskningsfelt.«
Del:



