Siden midten af december har internationale hjælpeorganisationer rapporteret om dødsfald på grund af sult og dehydrering i Gazastriben og har advaret om, at en omfattende hungerkatastrofe står for døren, især i den nordlige del. Israelske bombardementer og landkrig har ødelagt afgrøder og husdyrbesætninger i stor skala. Fødevarebutikker er smadret af bomber og granater – eller er løbet tør for varer.
Familier i det nordlige Gaza fortæller om, hvordan de overlever ved at spise græs og blade og bruger æselfoder til at bage brød af. Den ødelagte vandforsyning gør, at mange drikker saltvand eller forurenet vand.
Gazas sundhedsmyndigheder, der styres af Hamas, meddelte søndag, at 15 børn er døde som følge af underernæring og dehydrering på Kamal Adwan-hospitalet i det nordlige Gaza i de seneste døgn. Yderligere seks børn er i intensiv behandling på samme hospital og i fare for at dø.
FN advarer om, at omkring 570.000 Gaza-indbyggere står over for »et katastrofalt niveau af afsavn og sult« – især i den nordlige del, hvor 300.000 af Gazas 2,3 millioner indbyggere menes at opholde sig.
»Hvad der er helt exceptionelt er, hvor hurtigt situationen har udviklet sig i et område, der ikke tidligere har oplevet sult,« siger Philippe Lazzarini, generalsekretær for FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, ifølge The Washington Post. »Dette er en kunstig, menneskeskabt situation, som vi let kan modgå, hvis vi får lov til det. Vi ved, hvad der skal gøres.«
Og det, der skal gøres, er at sende nødhjælp, masser af nødhjælp. Men mens nøden er størst, er hjælpen længst væk. Mens der »normalt« – det vil sige i ikkekrigstider – kører 500 lastbiler med nødhjælp til Gazastriben hver eneste dag, blev der i januar – ifølge tal fra FN – kørt 170 lastbillæs ind dagligt. I februar var det tal reduceret til 98 i gennemsnit pr. dag, og flere dage i den seneste måned kom færre end ti lastbiler ind i Gazastriben.
Og de få lastbiler, der kommer ind med nødhjælp, bliver i stigende grad udsat for plyndringer undervejs – enten af desperate Gaza-borgere eller af de mange kriminelle bander, der er skudt op i ly af krigens kaos, og som kan afsætte de eftertragtede fødevarer på det sorte marked, hvor en sæk mel siges at indbringe 500 dollar.
Dræbt i madkøen
Det er baggrunden for de tumultariske scener, der opstod sidste torsdag, da en nødhjælpskonvoj på 30 lastbiler, organiseret af Israel i et partnerskab med lokale palæstinensiske forretningsmænd, blev mødt før daggry af hundredvis af desperate palæstinensere på al-Rashid-kystvejen i det nordlige Gaza. Da palæstinenserne løb langs konvojen i mørket i et tilsyneladende forsøg på at borde lastbilerne, skete katastrofen, der førte til, at 118 civile palæstinensere blev dræbt og godt 700 såret.
Forløbet afhænger af, hvem man spørger.
Palæstinensiske øjenvidner fortæller, at israelske styrker åbnede ild mod dem fra de ledsagende militærkøretøjer, så snart de begyndte at samle sig om lastbilerne. Palæstinensiske læger på de hospitaler, hvor de dræbte og sårede blev bragt ind, siger, at langt de fleste ofre havde skudsår. Den udlægning bekræftes tilsyneladende af et videoklip sendt på det qatarske tv-selskab Al Jazeera. Her ses hundredvis af mænd samle sig om lastbilerne, kort efter at konvojen har passeret et israelsk checkpoint. Lysgranater lyser nattehimlen op, og der høres snesevis af skud. På videoklippet ses mænd dukke sig eller søge ly. På et billede ses mindst ti dræbte liggende på jorden få meter fra et israelsk militærkøretøj.
Søndag kom de israelske myndigheder med resultatet af den israelske hær, IDFs, efterforskning af begivenhederne.
»Flertallet af palæstinenserne blev dræbt eller såret som resultat af stormløbet (mod lastbilkonvojen, red.),« sagde IDFs talsmand, Daniel Hagari.
»Efter varselskud, der blev affyret for at sprede mængden, og efter at vores styrker var begyndte at trække sig tilbage, nærmede nogle af tyvene sig vores styrker og udgjorde en umiddelbar trussel mod dem.« De blev derfor mødt med skudsalver, lød forklaringen. IDF anslog antallet af palæstinensere, der faldt for israelske soldaters kugler, til »omkring ti«.
Det er ikke umiddelbart til at afgøre, hvilken af forklaringerne der er tættest på sandheden – og det har det heller ikke været for respekterede og uafhængige nyhedsmedier som CNN og BBC, der har forsøgt at rekonstruere begivenhederne ud fra de tilgængelige vidneudsagn og videoklip.
Ikke desto mindre kom fordømmelserne af Israel prompte, få timer efter begivenhederne.
»Skud fra israelske soldater mod civile, der prøvede at få adgang til fødevarer, kan ikke retfærdiggøres,« udtalte EUs udenrigschef, Josep Borrell, der også opfordrede til en international efterforskning af det skete. Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, krævede, at »den israelske hær fuldt ud forklarer, hvordan denne massepanik og skyderierne kunne ske«. Den franske præsident, Emmanuel Macron, udtrykte sin »dybe indignation over de billeder, der kommer fra Gaza, hvor civile er blevet mål for israelske soldater«.
Alvorligst, set med den israelske regerings øjne, var reaktionen fra USA. Den amerikanske regering lagde ikke skylden for det skete på Israel, men lagde ikke skjul på, at forsyninger af fødevarer og drikkevand til Gazas beboere er Israels ansvar.
»Den israelske regering må gøre mere for at øge leverancerne af hjælp,« sagde vicepræsident Kamala Harris, her citeret fra The Guardian. »De må åbne nye grænseovergange. De må ikke indføre unødvendige restriktioner på indførelsen af hjælp. De må sikre, at hjælpeorganisationers personale og konvojer ikke udsættes for angreb. De må arbejde på at genetablere helt basale servicefunktioner og fremme orden i Gaza, så fødevarer, vand og brændstof kan nå frem til dem, der har behov for det.«
USA iværksatte lørdag leverancer af humanitær hjælp til Gaza fra luften. Amerikanske C-130-transportfly smed 66 kasser med i alt 38.000 måltider ned over Gaza med faldskærm. Det er en dråbe i havet i forhold til behovet og skal mere ses som led i et pres på Israel for at få landet til at leve op til sit ansvar som besættelsesmagt. Den amerikanske regering er også i forhandling med Cypern om at levere nødhjælp til Gaza fra havet, hvilket dog besværliggøres af, at havnefaciliteterne langs Gazas kyst er få og meget primitive.
Hindringer for hjælp
Det er ikke, fordi Israel intet gør. Søndag meddelte COGAT, den israelske institution, der skal koordinere nødhjælpsforsyninger til Gaza, at 277 lastbiler var kørt ind i Gazastriben den dag – det højeste antal på en enkelt dag siden begyndelsen af krigen. COGAT samarbejder med lokale palæstinensiske forretningsmænd om at distribuere hjælpen til de trængende Gaza-beboere.
Men Israel går helt uden om det FN-system, der ellers har stået for distributionen af hjælp i Gaza – især efter det kom frem, at et antal medarbejdere hos UNRWA, FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, havde været involveret i terrorangrebet 7. oktober, hvor omkring 1.200 israelske borgere blev dræbt. FNs verdensfødevareprogram og UNRWA er holdt op med at levere hjælp til det nordlige Gaza. Man er ikke i stand til det på grund af manglende beskyttelse, kriminelle banders plyndringer af konvojerne, israelske restriktioner og vanskeligheder med at koordinere med det israelske militær, hedder det.
Israelske styrker har flere gange angrebet og i ni tilfælde dræbt Gaza-politimænd, der har sørget for sikkerheden omkring konvojerne, fordi Gazas politistyrker i israelsk optik blot er en afdeling af Hamas. Siden har det palæstinensiske politi nægtet at ledsage konvojerne.
De israelske myndigheders omstændelige procedurer ved Kerem Shalom – den ene israelske grænseovergang til Gaza, der er holdt åben – gør det yderligere besværligt at få nødhjælp frem. Hver enkelt lastbil underkastes en nøje undersøgelse, og objekter, der både kan bruges af civile borgere, der vil genopbygge deres hjem, og af Hamas, der kan bruge dem til at reparere eller udbygge deres tunnelsystemer, bliver sorteret fra.
Desuden bliver lastbilkonvojerne forsinket ved grænsen på grund af de blokader, som højreradikale aktivister har etableret den seneste måned, fordi de mener, at nødhjælp til palæstinenserne blot vil gavne Hamas. Den højreradikale minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, der deler aktivisternes synspunkt, gav i begyndelsen politiet ordre til ikke at fjerne demonstranterne, men den ordre er nu ophævet.
Ingen plan
Den helt store israelske undladelsessynd er, ifølge analytikere som Michael Milshtein fra tænketanken The Washington Institute for Near East Policy, at den israelske regering ikke har lagt tilstrækkelige planer for, hvad der skal ske med Gaza, i takt med at Hamas fjernes som magtfaktor.
»Den tragiske begivenhed sidste torsdag viser, at Israel ikke har nogen langsigtet, realistisk strategi,« siger han til The New York Times. »Du kan ikke bare overtage Gaza, trække dig tilbage og så håbe, at noget positivt vokser frem. Det, vi ser i stedet, er kaos.«
Dele af Benjamin Netanyahus højreorienterede koalitionsregering har en plan. De ønsker, at en så stor del af den palæstinensiske befolkning som muligt forlader Gaza og genbosættes i andre arabiske lande. De ønsker genetablering af jødiske bosættelser i Gaza, to årtier efter at de sidste blev fjernet, og en israelsk overtagelse af kontrollen med området.
USA, andre vestlige lande og de arabiske stater har også en plan. De ønsker, at palæstinensere fra selvstyret på Vestbredden også kommer til at administrere Gaza – som et første skridt mod dannelsen af en palæstinensisk stat, der omfatter begge territorier.
Netanyahus foreløbigt eneste plan for »dagen efter«, at Hamas er besejret, er nedskrevet på et A4-ark. Her står, at Gaza skal administreres af »lokale grupper«, der ikke har nogen forbindelse til Hamas. Men som den tidligere israelske premierminister Ehud Barak skriver i tidsskriftet Foreign Affairs: »I praksis betyder det at give magten til få, indflydelsesrige Gaza-familier, hvoraf nogle er involveret i organiseret kriminalitet.«
