Imperialisme. For tre år siden vågnede ukrainerne overrasket op til en militær invasion af deres land. Nu er der en reel risiko for, at andre europæiske folk bliver vækket på samme måde inden for en overskuelig fremtid.

Russerne kom

KYIV – Det var en times tid før midnat den 23. februar 2022, da jeg fandt ud af – eller snarere endelig erkendte – at en europæisk storkrig ville bryde ud i løbet af natten. Pludselig stod det lysende klart, at en invasion var på vej mod den millionhovedstad, som jeg befandt mig i.

Et par dage tidligere ankom jeg til Kyiv for at skrive en sørgelig reportage om ukrainerne, som var blevet omringet af russiske tropper, der tilsyneladende stod på spring til at erobre deres land. Reportagen viste sig at være ganske svær at lave. For de fleste indbyggere i Kyiv mente ikke, at det var synd for dem.

ankv
(f. 1982) er russiskfødt, dansk uddannet journalist og avisens Ukraine- og Rusland-korrespondent. Han har en fortid i web- og landbrugsjournalistik og en forkærlighed for historie, sport og doping. Andrey er uddannet journalist på Syddansk Universitet og før det elektronikingeniør på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Andre læser også