Det går godt for Ukraine lige nu. Så godt at den samlede krigssituation er bedre end på noget andet tidspunkt siden den russiske invasion i februar 2022.

Sådan lyder analysen fra den finske præsident Alexander Stubb, som søndag svarede på spørgsmål fra radiolyttere på Finlands svar på DR, Yle. Umiddelbart har Stubb ikke helt ret. Men han er heller ikke helt forkert på den.