Satellit. Stort set ingen agter at støtte den franske regering i den tillidsafstemning, som premierministeren har indkaldt til mandag. Men præsident Macron afviser både at udskrive nyvalg til parlamentet og at træde tilbage. Så det bliver et hedt efterår i Frankrig.

Planlagt regeringsfald

Frankrigs premierminister, François Bayrou, spillede højt spil i sidste uge, da han satte regeringens overlevelse på spil ved at bebude en fuldstændig overraskende tillidsafstemning til sin egen regering på mandag. 

Det erklærede mål var at få befolkningens øjne op for, at der øjeblikkeligt skal rettes op på det franske budgetunderskud og den franske stats kolossale gældsbyrde. Men flere partiledere – både til højre og til venstre for regeringen – har i den forgangne uge understreget, at de vil stemme imod regeringen. Og også flere medlemmer af det borgerlige Les Républicains – der ellers deltager i regeringen – agter at vende tommelen nedad.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også