Siden oktober har talrige Palæstina-sympatisører protesteret mod Israel på gader og stræder i EU. Men ikke i Budapest. Premierminister Orbán bryster sig af, at den slags ikke finder sted i Ungarn – og han ved, hvad han taler om, for han har selv ulovliggjort det. Demonstrationer til støtte for Israel er til gengæld velkomne, og det er der en grund til:

Længe har Orbán forsøgt at imødegå beskyldningerne om, at han og hans regering fører antisemitiske kampagner, blandt andet mod finansmanden George Soros. Beskyldninger, der ofte refererer til Ungarns bidrag til nazisternes jødeforfølgelser. Derfor misser Orbán ikke en chance for at hævde, at Ungarn i dag er det sikreste sted for jøder i Europa, og at Israel aldrig skal tvivle på Ungarn.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Samme position indtog Orbán mandag: Hans udenrigsminister, Péter Szijjártó, blokerede ene mand forsøget på sende en samlet EU-appel til Israel om ikke at angribe grænsebyen Rafah i det sydlige Gaza.

»Udenrigsministre fra 26 medlemslande fra EU er dybt bekymrede,« lød det i pressemeddelelsens første linje, som om afsenderne ville understrege unionens 27. og afgørende ministers ubekymrethed; for uden Ungarn ingen konsensus og ingen samlet appel fra EU. 

Viktor Orbán misser ikke en chance for at hævde, at Ungarn i dag er det sikreste sted for jøder i Europa. Foto: Bernadett Szabo, Scanpix
Viktor Orbán misser ikke en chance for at hævde, at Ungarn i dag er det sikreste sted for jøder i Europa. Foto: Bernadett Szabo, Scanpix BERNADETT SZABO

Det generer næppe Orbán, som hermed fik sendt det signal, han ville. jb