I både Ukraine og Rusland kunne man i weekenden glæde sig over den største fangeudveksling siden krigens udbrud. Så mange mennesker var involveret, at parterne blev nødt til at bruge tre dage på den, og til sidst kom lige præcis 1.000 mennesker fra hver side tilbage til deres familier.

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Men der var ikke kun godt nyt. I selvsamme weekend intensiverede russerne nemlig deres natlige angreb mod militære og civile mål i Kyiv og andre byer i Ukraine. Natten til søndag var der således ifølge officielle ukrainske kilder ikke færre end 69 missiler og 298 Shakhed- og andre langtrækkende droner i luften over deres land.

Hvad droner angår, var det en dagsrekord, som dog kun holdt i ét døgn, for allerede natten til mandag blev Ukraine angrebet med 355. Ukrainerne forventer, at tendensen vil fortsætte, og at de snart måske bliver angrebet med 500 og flere langtrækkende droner pr. døgn.

Arkivfoto: Ida Marie Odgaard, Scanpix
Arkivfoto: Ida Marie Odgaard, Scanpix

»Vladimir Putin er blevet fuldstændig SKØR,« lød vurderingen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Det er uklart, om Trump har tænkt sig at gøre noget ved det, for i det samme opslag langede han også ud efter Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Ifølge Trump skaber Zelenskyj problemer, hver gang han siger noget. ankaz