Universitetssenteret på Svalbard (UNIS), som bedriver forskning og undervisning inden for arktisk biologi, geologi og teknologi, har besluttet at afvise alle kinesiske ansøgere. Begrundelsen er, at feltarbejdet ofte vil foregå ombord på fartøjer eller ved anlæg, som har betydning for norsk sikkerhed. Det gælder ikke mindst den store satellitstation SvalSat og fartøjet MS Polarsyssel, som er tjenesteskib for sysselmesteren, den norske regerings repræsentant på øgruppen. Her kan personer med kinesisk pas ikke deltage.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

»Og så står der en person tilbage på kajen, mens resten drager afsted. Dette kan være meget stigmatiserende,« forklarer Fred Skancke Hansen, direktør for arbejdsmiljø på UNIS, til NRK, norsk public service.