Det kan godt lyde som en kliché, når man siger, at Rusland er et land med en uforudsigelig fortid. 

Men det er faktisk en ret præcis metafor, for russiske magthavere har for vane at omskrive deres historiebøger. For nylig blev det atter demonstreret af landets anklagemyndighed, som lagde op til, at man skulle intensivere annulleringen af tidligere afgørelser, hvor man havde rehabiliteret ofre for den sovjetiske statsterror.

Især i Stalin-tiden blev millioner af mennesker deporteret, fængslet, henrettet eller udsat for andre former for undertrykkelse som for eksempel forbud mod at arbejde. Omkring seks og en halv million blev senere rehabiliteret af den sovjetiske stat – fra Khrusjtjov til Gorbatjov – og sidenhen i Den Russiske Føderation af Jeltsin og såmænd også af Putin. Således anerkendte myndighederne, at disse borgere reelt var ofre for statens terror eller undertrykkelse.

Men nu foreslår den russiske statsanklagemyndighed at granske nogle af disse rehabiliteringer og annullere de af dem, der drejer sig om »nazisternes håndlangere og forrædere af moderlandet«. 

Foto: Alexander Kazakov, Scanpix
Foto: Alexander Kazakov, Scanpix

Forslaget er fint i tråd med Vladimir Putins øvrige politiske tiltag til de facto at rehabilitere Stalin frem for hans ofre samt til at iscenesætte Ukrainekrigen som en fortsættelse af fortidens kamp mod såkaldte nazister og andre forrædere. ankaz