Sædvanen tro fik det hollandske valg onsdag en overraskende vinder: 38-årige Rob Jetten og hans socialliberale parti, Demokrater 66.

De seneste ugers meningsmålinger havde spået D66 en optur fra de sølle ni mandater, det opnåede ved det seneste valg i 2023, men ingen måling havde vist, at partiet ville ende med en så stor fremgang, så det, da 99 procent af stemmerne var optalt torsdag middag, lå side om side med Geert Wilders' højrenationale Frihedsparti.