Da Rusland invaderede Ukraine, var ukrainske og vestlige analytikere bekymrede for mulige russiske sabotageangreb og likvideringer bag frontlinjen. Men i stedet er det ukrainerne, der gang på gang har gjort brug af de metoder.

En ting er, at de på besatte ukrainske territorier har ramt utallige kollaboratører med især bilbomber. Noget andet er, at de også i Rusland med succes har gennemført en række spektakulære operationer.

I sidste uge gik det således ud over den fremtrædende konstruktør Mikhail Sjatskij, som stod for udviklingen af nye droner og moderniseringen af russiske krydsermissiler. Han blev skudt og dræbt i udkanten af Moskva, umiddelbart af den ukrainske militære efterretningstjeneste, HUR.

Tirsdag var det tilsyneladende Ukraines sikkerhedstjeneste, SBU, der slog til i den russiske hovedstad, hvor generalløjtnant Igor Kirillov og hans assistent blev dræbt i en eksplosion ved generalens hjem. Bomben sad fast på et elløbehjul.

17. december blev den russiske general Igor Kirillov og hans assistent dræbt i en eksplosion i Moskva. Foto: Yuri Kochetkov, EPA, Scanpix. 
17. december blev den russiske general Igor Kirillov og hans assistent dræbt i en eksplosion i Moskva. Foto: Yuri Kochetkov, EPA, Scanpix.  YURI KOCHETKOV

Dagen inden likvideringen åbnede SBU en officiel sag mod generalen, som stod i spidsen for russiske forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse. I Ukraine var han mistænkt for at have brugt kemiske våben.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Onsdag anholdt russiske myndigheder en 29-årig usbeker, som angiveligt havde udført likvideringen efter instrukserne fra SBU.