Reportage. Den tyske alkoholkultur – og selvforståelse – er truet af den voksende sundhedsbevidsthed og fremvæksten af alkoholfrie alternativer. Et sted holder de dog stadig stand: ved oktoberfesten i Bayern.
Lige til øllet
MÜNCHEN – Nogle har tyvstartet festen. Ved indgangen til oktoberfestpladsen køres en hæmningsløst beruset amerikaner væk af en ambulance. Langt de fleste er bare mødt frem med forventningens glæde. Kvinder er i massevis iklædt en nedringet dirndl – alpekjole – og smiler om kap med solen. Avisens udsendte er også iført et dress, der imiterer mændenes bayerske lederhosen og blåternede bondeskjorte.
Folk flokkes om de endeløse rækker af tivoliforlystelser, madboder, beværtninger og de otte Bierburgen – ølborge – med plads til op mod 10.000 gæster hver. Det er verdens største ølfest og det mest kendte tyske fænomen i verden, sagde delstaten Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, ved åbningen klokken 12.
Del:

