Den belarusiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, elsker at overraske. I weekenden gjorde han det igen, da han helt uventet løslod 14 politiske fanger inklusive den vigtigste af dem alle, Sjarhej Tsikhanouski.

Den 46-årige Tsikhanouski er gift med Svjatlana Tsikhanouskaja, der overtog hans rolle som leder af oppositionen i Belarus, da han blev anholdt i maj 2020. I december 2021 blev han idømt 18 års fængsel, og man frygtede, at han aldrig ville komme ud.

Fysisk ligner oppositionsleder Sjarhej Tsikhanouski ikke sig selv, men budskabet er intakt. Her med konen Svjatlana. Foto: Wojtek Radwanski, Scanpix
Fysisk ligner oppositionsleder Sjarhej Tsikhanouski ikke sig selv, men budskabet er intakt. Her med konen Svjatlana. Foto: Wojtek Radwanski, Scanpix

Men i den seneste tid er diktatoren Lukasjenko begyndt at løslade nogle af sine cirka 1.200 politiske fanger for at forbedre sit forhold til Vesten. Lørdag fik han således besøg af Donald Trumps udsending Keith Kellogg. Prisen for mødet var, at Sjarhej Tsikhanouski og de 13 andre fanger fik lov til at krydse grænsen til Litauen.

Dagen efter afholdt den udsultede Tsikhanouski og hans kone, Svjatlana, en pressekonference, hvor han brød sammen, da han fortalte journalisterne, at hans datter ikke kunne genkende ham. Rent fysisk ligner han heller ikke sig selv, for han ser ud til at have tabt halvdelen af både sin vægt og sit hår.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Til gengæld har han beholdt sin viljestyrke, og på pressekonferencen opfordrede han belaruserne til at fortsætte kampen mod Lukasjenko og Putin. ankaz