Boykot. Der kan være mange grunde til, at Joe Biden ender med at tabe præsidentvalget til Donald Trump. Efter tirsdagens primærvalg i Michigan står det klart, at krigen i Gaza sagtens kan være én af dem.
»Han får aldrig vores stemmer igen«
Osama Siblani er en populær mand for tiden. I dagene op til Michigans primærvalg pendler han frem og tilbage mellem tv-studier i Detroit og det ramponerede redaktionslokale på gratisavisen The Arab American News, som han stiftede i 1984 og stadig ejer. Her giver Siblani interview til de mange tilrejsende journalister, der omtaler ham som »meningsdanner« og en »central figur« i den muslimske forstad Dearborn. Efter et interview i mandags sendte en japansk kollega mig et foto af avisbygningen: uden for strakte en lang kø af ventende journalister sig ned ad gaden.
Da det endelig lykkes Weekendavisen at få fat på Siblani tirsdag aften, kort inden valgstederne lukker, er der da også larm og leben på hans kontor. Arabiske navne og telefonnumre bliver råbt gennem lokalet, og på trods af det udmattende program lyder han stadig opvakt og energisk. Her på valgaftenen også en smule følelsesladet:
Del:
