Satellit. Spansk minister kalder fransk-jødiske deltagere i sommerlejr for »israelske møgunger«.
Fransk-spansk ballade
Behandlingen af en gruppe unge jødiske franskmænd på et fly fra Valencia til Paris har ført til et skænderi på regeringsplan mellem Spanien og Frankrig. Gruppen af 44 unge mennesker i alderen 10-15 år og otte voksne ledere var sidste onsdag på vej hjem fra en sommerlejr i Spanien, da de blev beordret ud af et passagerfly fra det spanske selskab Vueling.
Ifølge flyselskabet havde besætningen tilkaldt politiet, da de unge mennesker opførte sig dårligt. Gruppens ledere stillede sig helt uforstående, da børnene ikke havde gjort andet end at synge sange på hebraisk. Flere af børnene bar kippa.
Del: