No future. EUs klimatiltag har sendt flere EU-staters landmænd på gaden – og endnu en gang er protesterne kommet som en overraskelse. Men hvis vi skal kunne imødegå fremtidige oprør, skal folk have en følelse af selv at kunne påvirke deres skæbne, mener den franske sociolog Nicolas Duvoux.

Forestillet fattigdom

PARIS – Traktorkonvojer gennem byernes centrum, blokerede motorveje, rådhuse sprøjtet til med gylle, gamle æg og komøg. 

I Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Italien, Grækenland, Polen, Spanien, Portugal og Rumænien har landmændene i de seneste uger demonstreret med slogans som »Vi har fået nok!«, »Vores arbejde tager livet af os!« og »I får ingen mad uden os!«. Ja, i den forgangne uge rullede traktorerne sågar ind i hjertet af Bruxelles, hvor de vrede landmænd tændte bål af paller og halmballer for at lægge pres på det ekstraordinære EU-topmøde.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).