Hvis nogen havde troet, at det internationale pres mod Israel ville få landet til at afholde sig fra nye spektakulære angreb i regionen, så må de tro om.

 Tirsdag gennemførte Israel et opsigtsvækkende luftangreb mod Hamas’ politiske hovedkvarter i Qatar – en nær allieret af USA – hvor bevægelsens topledelse ifølge israelske efterretninger var samlet for at drøfte et amerikansk forslag til våbenhvile i Gaza.