Støjen af militærfly og droner hen over mit hus afbrydes kun af braget fra bombeeksplosionerne. Israel har i to uger udført hundredvis af togter rettet mod den shiamuslimske milits Hizbollah. Nedslagene har især ramt Al Dahiya, Gudspartiets arnested – Hizbollah betyder Guds Parti.

Her i det tætbefolkede Beiruts sydlige forstad har Israel jævnet næsten alt med jorden, der har med det iranskstøttede parti at gøre. Det er ikke så lidt.