Selvransagelse. Sverigedemokraterna har publiceret en hvidbog over partiets egen historie. Det er ikke lystlæsning for partiledelsen.
En køkkenmødding af racetænkning
I år runder Jimmie Åkesson 20 år som Sverigedemokraternas partileder, og det var en ganske afdæmpet udgave af Åkesson, der i sidste uge optrådte på det svenske folkemøde på Gotland. Med over en femtedel af vælgerne bag sig har Sverigedemokraterna i snart tre år været støtteparti for Ulf Kristerssons borgerlige regering, og det højrenationale, indvandringskritiske parti har for længst forladt positionen som paria.
Da Jimmie Åkesson tirsdag aften gik på talerstolen i Visby, havde han også et særligt ærinde: »Jeg beklager på det dybeste og beder om undskyldning for, at mit parti på den tid kunne opfattes som truende og skræmmende for jøder i Sverige.«
Del: