Det kinesiske militærs officielle dagblad, Jiefangjun bao, advarer i skarpe toner mod ærkefjenden Japans forsøg på at udbygge sit dronevåben og karakteriserer det som et forsøg på »remilitarisering« trods den japanske grundlovs principielle pacifisme.

Dagbladet beskriver i en helsidesartikel japanske planer om at udvikle ubemandede våbensystemer, der kan bruges under havets overflade, på havets overflade, i luften og ved landsætningsoperationer.