Strategisk. Vladimir Putin kan godt leve med ukrainske tropper i Kursk, så længe hans egne soldater rykker frem i Donetsk, hvor situationen er »tæt på at være kritisk« for ukrainerne.
Det går stærkt ved den forkerte front
Man siger, at stilhed kan være skræmmende, og sådan virkede den da også på russerne under den første uge af den ukrainske offensiv i Kursk-regionen. Ukrainerne holdt kortene tæt ind til kroppen og sagde ikke ret meget, selvom de faktisk havde en del at juble over.
Mens russiske militærbloggere berettede om, at ukrainske styrker rykkede ganske dybt ind i Rusland, udstrålede Kyiv overskud med sin påtagede tavshed. Og da der endelig kom en melding fra den ukrainske øverstbefalende Oleksandr Syrskyj, fortalte han, at hans tropper allerede havde sat sig på omkring 1.000 kvadratkilometer i Kursk.
Del:



