Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Hvad ville De, kære læser, sige til, hvis De mødte på arbejde en morgen, åbnede for computeren og straks blev mødt af en e-mail med beskeden om, at De skulle redegøre for fem samfundsnyttige ting, De havde udrettet på jobbet i den forløbne uge – eller betragte Dem som fyret?

Den besked var, hvad der blev sendt ud til alle civile statsansatte amerikanere – omkring 2,3 millioner – i en e-mail i løbet af sidste weekend. Afsender: Elon Musk, verdens rigeste mand og nu leder af Trump-administrationens Departement for Regeringseffektivitet (DOGE).

Den samme Musk, der kort forinden viste sig på den ultrakonservative årlige CPAC-konference svingende med en kædesav – en gave fra den argentinske præsident Javier Milei – som symbol på de drastiske nedskæringer, han er i færd med at gennemføre i det amerikanske statsapparat.

Nu er en kædesav et farligt instrument i ukyndige hænder – det kan slå tilbage mod sine bruger. Det skete også i dette tilfælde. Herom handler dagens første indslag:

1. Musk i modvind

En række højtstående regeringsembedsmænd i Trumps administration har nemlig givet deres ansatte besked om ikke at udfylde Musks fempunktsskema. Det gælder blandt andre FBIs nye leder, Kash Patel, og Tulsi Gabbard, der står i spidsen for de amerikanske efterretningstjenester. Begge har netop overstået Senatets møjsommelige godkendelsesprocedure – for så blot at blive stillet over for udsigten til at miste en del af deres medarbejdere. Også ansatte i Pentagon og i udenrigs-, indenrigs-, sundheds- og energiministerierne har fået besked om ikke at svare – eller at det var frivilligt, om man gjorde det.

En mere direkte afvisning kom fra Everett Kelley, leder af The American Federation of Government Employees, de statsansattes fagforening. Han kalder det »grusomt og respektløst« at blive tvunget til at retfærdiggøre sine arbejdsopgaver over for »denne virkelighedsfjerne, privilegerede, ikkevalgte milliardær, som aldrig har udført en eneste times ærlig offentlig tjeneste i sit liv«.

Men der hersker åbenbart forvirring i Trump-administrationen om, hvem der har beføjelser til hvad. Mandag aften gav Musk i et opslag på X besked om, at de statsansattes tidsfrist for at svare var forlænget et døgn til og med i dag, tirsdag, »efter præsidentens ønske«. »Manglende svar anden gang vil føre til afskedigelse,« hedder det.

2. Blandede signaler fra Trump

Præsident Trump har andet at se til. Mandag mødtes han med den franske præsident Emmanuel Macron – den første europæiske leder til at besøge Det Hvide Hus siden Trumps indsættelse. Stemningen mellem de to siges at have været god, og Macron talte efter det tre timer lange møde om »væsentlige skridt « frem mod en fredsløsning i Ukraine. Blandt andet skal Trump have givet tilsagn om en eller anden form for amerikansk backup for eventuelle europæiske fredsstyrker. Trump sagde også, at Putin over for ham havde givet sit samtykke til europæiske fredsstyrker i Ukraine – noget, Kreml ellers altid har modsat sig.

»Jeg spurgte ham specifikt om det. Han vil acceptere det,« sagde Trump med henvisning til sin telefonsamtale med Putin for nylig.

Mindre positive signaler kom fra FN-bygningen i New York, hvor USA for første gang under den tre år lange krig stemte imod en resolution fra FN-forsamlingen, der »noterede med bekymring, at Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine havde ødelæggende og langvarige konsekvenser« og opfordrede til »en hurtig indstilling af fjendtlighederne«.

Resolutionen blev vedtaget med 93 stemmer for, 18 imod og 65, der undlod. Blandt de 18 nejstemmer var altså USA i godt selskab med blandt andet Rusland, Belarus, Nordkorea, Israel, Ungarn og Nicaragua. Resolutionen har ikke bindende virkning, men vigtig symbolværdi. Var det USAs abdikation som den frie verdens leder?

Senere, i FNs Sikkerhedsråd, blev der vedtaget en i princippet bindende resolution, stillet af USA, der opfordrer til et øjeblikkeligt stop for kamphandlingerne, men som ikke nævner Ruslands ansvar for krigen. Her undlod Storbritannien og Frankrig at stemme – sammen med blandt andet Danmark.

3. Mobilforbud i skolerne

Herhjemme vil regeringen fremsætte lovforslag med forbud mod brug af mobiltelefoner og andre private tablets i landets skoler og fritidshjem. Det sker efter anbefaling fra Trivselskommissionen, der her til formiddag fremlagde konklusionerne af to års arbejde, der skulle undersøge årsagerne til den stigende mistrivsel blandt børn og unge. 

Tidligere har regeringen afvist at lovgive på området, men har altså nu skiftet mening. »Der er altid tusind undtagelser, men vi bør diskutere ud fra en hovedregel om, at mobiltelefoner og private tablets ikke hører hjemme i skolen – hverken i pauserne eller i undervisningen,« siger undervisningsminister Mattias Tesfaye til Politiken.

I Skolelederforeningen er man ikke begejstrede over et nationalt forbud. Formanden, Dorte Andreas, henviser til, at 84 procent af skolerne allerede har retningslinjer for brug af mobiltelefoner i skoletiden.

Mobilforbuddet er en del af Trivselskommissionens i alt 35 anbefalinger. Flere af anbefalingerne er rettet til forældrene, der nok, konstaterer kommissionen, er mere engagerede i børnenes liv end nogensinde før.

Men i en kronik i Politiken lørdag peger to af trivselskommissionens medlemmer, Lene Tanggaard og Rasmus Meyer, på i alt fald fire ting, som moderne forældre gør galt, og som er medvirkende til, at vi får skrøbelige, selvcentrerede børn. Det er: overbeskyttelse, evig monitorering, forhandlingspædagogikken og overdrevet fokus på individet.

Gad vide, hvordan det foregår hjemme hos Elon Musk med den fireårige X Æ A-Xii og de 11 andre børn?

Jeg ønsker alle læsere god trivsel på denne tirsdag. På forhåbningsfuld gensyn i morgen.

Venlig hilsen,
Ole Nyeng