Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Det er denne morgen og formiddag tre år siden, at russiske styrker indledte, hvad man regnede med ville blive ét afgørende massivt angreb mod Ukraine. En landsætning af luftbårne tropper i Hostomel-lufthavnen nord for Kyiv skulle have banet vejen for en hurtig indsættelse af specialenheder i den ukrainske hovedstad med den opgave hurtigt at finde og eliminere den ukrainske ledelse, indsætte en russiskvenlig marionetregering og ellers lade sig hylde af de ukrainske folkemasser, der ifølge den russiske vrangforestilling ville være lettede over at slippe af med deres »nazistiske« regering.

Sådan kom det som bekendt ikke til at gå. Russere og ukrainere udkæmper nu på fjerde år en udmattelseskrig i Donbas i det østlige Ukraine; begge parter viser tydelige tegn på krigstræthed. Præsident Trumps valgløfte om, at han vil stoppe krigen, lader endnu vente på sig – i Ukraine og Europa frygter man, at det bliver en våbenhvile eller fred på Ukraines bekostning. Om dette handler det væsentligste, der sker i denne tid – og vil derfor uundgåeligt også præge denne uges nyhedsbreve.

1. Kansler Merz

Men først skal vi til Tyskland, hvor kristeligt-konservative CDU/CSUs kanslerkandidat, Friedrich Merz, sikrede sig den forventede valgsejr ved gårsdagens valg til den tyske forbundsdag – omend partiet med 28,6 procent af stemmerne ikke fik de mindst 30 procent, man havde håbet på.

Ellers kan det noteres:

1) At Alternative für Deutschland nok gik voldsomt frem med cirka ti procentpoint til nu 20,8 procent af stemmerne, men at partiet – trods aktiv hjælp fra højreradikale venner i USAs regering – ikke fik større fremgang, end hvad meningsmålingerne hele tiden havde forudset.

2) At kansler Scholz’ socialdemokratiske SPD med 16,4 procent af stemmerne fik sit værste valg nogensinde.

3) At den yderste venstrefløj, Die Linke, fik et overraskende godt valg med 8,8 procent, hvilket i stor grad gik ud over De Grønne (11,6 procent) og venstrepopulisten Sahra Wagenknechts BSW, der med 4,97 procent lige akkurat ser ud til at komme under spærregrænsen.

4) At liberale FDP fik et katastrofevalg og røg under spærregrænsen, hvilket medførte partileder Christian Lindners øjeblikkelige afgang.

Friedrich Merz skal nu danne regering. Hans førstevalg er en koalition med SPD, hvilket kan give et lille flertal på omkring 13 mandater i Forbundsdagen. Processen med at blive enige om et regeringsgrundlag vil tage uger; Merz satser selv på at have en regering klar omkring påske. Læs i øvrigt Jesper Vinds friske valganalyse her og hans essay, Tysklands storhed og fald, i papiravisen.

Opsigtsvækkende var det i øvrigt, at Merz i sin tale efter sejren erklærede, at hans »førsteprioritet er at styrke Europa så hurtigt som muligt, skridt for skridt, så vi kan opnå uafhængighed fra USA«. Som begrundelse gav han, at »det står klart, at Amerika – i alt fald denne amerikanske regering – er stort set ligeglad med Europas skæbne«. Bemærkelsesværdigt hårde ord fra en kommende tysk forbundskansler.

2. Macron og Starmer rejser til USA

Ellers er det, jeg vil se mest frem til i denne uge, den franske præsident Macrons og den britiske premierminister Starmers forhandlinger med Trump i USA. Macron møder Trump i dag, mandag, mens Starmer er på visit i Det Hvide Hus torsdag. Efter disse møder vil vi formentlig være klogere på, om Merz virkelig har ret: Er USA i dag stort set ligeglad med Europa?

Macron og Starmer koordinerede deres udspil over for USA i en telefonsamtale søndag. Ifølge The Wall Street Journal vil de begge præsentere Trump for en plan, der blandt andet indebærer indsættelse af en 30.000 mand stor styrke i Ukraine efter en eventuel våbenhvile- eller fredsaftale. 

Storbritannien og Frankrig skal levere hovedparten af styrken, der ikke skal udstationeres ved frontlinjen, men bruges til at beskytte ukrainske byer, havne og infrastruktur, fremgår det.

Det britisk-franske løfte er dog betinget af to ting: at Ukraine inddrages i fredsforhandlingerne og siger god for den aftale, der eventuelt bliver resultatet. Samt at USA bidrager til fredsstyrkerne med luftstøtte, og at amerikanske styrker fungerer som backup, hvis den europæiske styrke bliver angrebet. Vi får se, hvad Trump siger!

3. Løkkebrev og nok en frafalden

Lars Løkke Rasmussen, the foreign minister of Denmark, markerer treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine med et læserbrev i selveste Financial Times – skrevet på vegne af alle de nordiske og baltiske udenrigsministre.

Heri noterer Løkke sig, at de nordisk-baltiske lande som blok nu er næststørste donor til Ukraine i absolutte tal – og giver det øvrige Europa denne opsang: »Hvordan kan det være, at otte små lande i det nordlige Europa er førende, hvad angår støtten? I dette eksistentielle øjeblik er vi parate og villige til at give mere. Men nu, da Europas sikkerhed hænger i en tråd, er det på tide, at hele Europa træder i karakter.«

Mens udenrigsministeren således er anderswo engagiert, synes hans eget parti, Moderaterne, langsomt at lide »de tusind knivstiks død«. I alt fald blødte folketingsgruppen endnu et medlem, da Karen Liltorp søndag meddelte, at hun går fra partiet og bliver løsgænger. Hun er det femte folketingsmedlem, der forlader partiet i denne valgperiode.

Som begrundelse angiver hun frustration over topstyringen af politik. »Det er pinligt at sidde herinde som folkevalgt og sige, at man ikke har en skid indflydelse på noget som helst. Jeg kan godt gå hjem i morgen og bingewatche en eller anden serie. Der er ingen, der vil opdage det,« sagde Karin Liltorp blandt andet til Berlingske i den forgangne uge.

Således opmuntret, eller det modsatte, vil jeg ønske Dem en rigtig god mandag. På forhåbentlig gensyn i morgen.

Venlig hilsen
Ole Nyeng